Vi søger en chef for kommunikation og fundraising
Vil du stå i spidsen for den samlede kommunikations- og fundraisingindsats i en grønlandsk-dansk organisation, som arbejder for at skabe gode opvækstvilkår og fremtidsmuligheder for grønlandske børn og unge? Så er du måske vores nye chef for kommunikation og fundraising.
Langt de fleste grønlandske børn og unge klarer sig godt - både i Grønland og i Danmark. Men der er stadig alt for mange, som har store udfordringer i deres daglige liv; børn, unge og familier, som er i en sårbar livssituation, kortvarigt eller langvarigt. Det er disse børn, unge og familier, vi i Grønlandske Børn – Kalaallit Meerartaat støtter gennem vores indsatser.
Vi søger en chef for kommunikation og fundraising, som kan være med til at sætte retning og opnå resultater og styrke vores synlighed og gennemslagskraft.
Om stillingen
Som chef for kommunikation og fundraising får du en central rolle i at skabe sammenhæng mellem vores strategi, kommunikation og fundraising.
Det er dit ansvar at sikre en stærk understøttelse af organisationen med både intern kommunikation, ekstern positionering og et solidt økonomisk fundament for indsatserne.
Du får også det overordnede ansvar for en række andre understøttende funktioner – herunder blandt andet samarbejde med vores eksterne IT-konsulenter og de daglige rammer på sekretariatet på Nørrebro.
Du bliver personaleleder for fire medarbejdere og indgår i ledergruppen i en organisation, hvor du både skal sætte retning, holde overblikket og selv være tæt på opgaverne.
Du vil blandt andet have til opgave at:
lede og udvikle organisationens kommunikation og fundraising
få kommunikationsstrategien til at leve sammen med kommunikationskonsulenten og lederteamet
være med til at sikre sammenhængskraften i organisationen gennem et kontinuerligt blik for intern kommunikation på tværs af fag- og landegrænser
planlægge fundraisingindsatsen - både i forhold til offentlige midler, fonde, virksomheder og private donorer
sikre god IT-understøttelse i samarbejde med vores eksterne IT-konsulenter
sikre understøttelse af organisationen gennem en række administrative funktioner.
Om dig
Vi forestiller os at du har en kommunikationsfaglig baggrund og min. 5 års erfaring med ledelse. Det er en klar fordel, hvis du også har kendskab til Grønland og grønlandsk sprog og kultur og/eller erfaring fra en anden civilsamfundsorganisation.
Vi søger en lederkollega, som har:
dokumenteret erfaring med ledelse og trives i rollen som både personaleleder og strategisk drivkraft
erfaring med ledelse i en kompleks organisation og kan skabe retning - også når rammerne er i bevægelse
stærke kompetencer inden for kommunikation og kan kommunikere med sans for kulturelle forskelle
solidt kendskab til fundraising og netværk blandt fonde og andre relevante samarbejdspartnere
blik for samarbejde og mulighederne i at skabe resultater i samarbejde med andre
Det er også en prioritet, at du er en anerkendende og tydelig leder, som kan skabe engagement og gode rammer for opgaveløsning og trivsel
Vi kan tilbyde
Hos Grønlandske Børn - Kalaallit Meerartaat vil du opleve engagerede kollegaer og et stærkt fællesskab omkring vores fælles mål om at skabe gode vilkår for grønlandske børn, unge og familier.
Du får også:
et meningsfulgt lederjob med mulighed for at præge organisationens udvikling
en central rolle i organisation, hvor både omverden og det indre liv udvikler sig hele tiden
dygtige og dedikerede kollegaer
et tæt og tillidsfuldt samarbejde med en ledergruppe, der har fokus på både regenerativ ledelse og medledelse i hverdagen.
Ansøgning
Send din ansøgning og cv til job@fgb.dk senest torsdag den 13. august klokken 12.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Puk Draiby på telefon 4290 9189 (i uge 29-31 kl. 9-11)
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 20. august og anden runde den 25. august og forventer, at en ny lederkollega kan begynde hos os senest den 1. oktober.