Unge frivillige: Vi vil give tilbage

Oda, Pilu, Kenny, Minik, Pipaluk, Mathias, Knud, Salomon, Lajla, Anne, Ane-Helene, Titken og Aputsiaq; Det er navne på unge frivillige i Grønlandske Børn - Kalaallit Meerartaat. Fælles for dem er, at de alle har grønlandsk baggrund og har været børn eller unge i vores indsatser. Flere udtrykker et ønske om at give tilbage.

Minik Olsen er en af dem der har været tilknyttet Grønlandske Børn - Kalaallit Meerartaat, både som en del af indsatsen Siammartoq og som frivillig de sidste seks år.

”Jeg ved godt, at børnene kan kigge på mig som en rollemodel. Jeg forstår en rollemodel som en, der inspirerer andre, og det vil jeg gerne være. Der er mennesker i mit liv, der har gjort mig nysgerrig og videbegærlig. Det er dét, jeg gerne vil give videre til børnene. Fx har jeg set på stjernebilleder med børnene, og nu kender de forskel på Nordstjernen og Vega. Det gør mig glad”.

Helle Skriver er uddannet pædagog og ansat i Grønlandske Børn - Kalaallit Meerartaat siden 2011. De sidste ti år som børnefaglig konsulent. Helle Skriver fortæller:

“De unge giver utroligt meget værdi til vores indsatser og bliver kulturbærere i mere end én forstand. De kender indsatserne indefra, og deres grønlandske kulturbaggrund er meget værd for børnene, som har brug for grønlandske unge at spejle sig i”.

“Det er stærkt og livsbekræftende at unge, der har været barn i vores indsatser, har et ønske om at være frivillig og give andre børn og unge nogle af de samme erfaringer oplevelser, som de har fået med sig, siger Helle Skriver, børnefaglig konsulent i Grønlandske Børn - Kalaallit Meerartaat.

”Når de træder ind i vores indsatser som frivillige, går de fra at være barnet eller den unge i en sårbar livssituation til at være en ressourceperson, der kan give en støtte og opbakning til et barn eller stille sig frem som et slags forbillede. Det er et mærkbart skift i position. Det ligger der en kæmpe styrke i, og vi oplever, at de unge vokser i det skift. De mærker, at de får en vigtig rolle, og de kan være noget for nogen børn, som ofte kigger på dem som en slags forbilleder, men der er også brug for at give de unge både støtte og sparring til at varetage deres nye rolle som frivillig.

Det gør vi blandt andet med et en slags mini-uddannelse forud for at de starter, og undervejs i deres frivillige arbejde har vi løbende ”stop-op-samtaler”. Her er der mulighed for at støtte og sparre om de udfordringer, der kan opstå og styrke den unges vej til at finde sin helt egen måde at være frivillig på”.