Årsmøde i Grønlandske Børn - Kalallit Meerartaat

‍Årsmødet afholdes torsdag den 28. maj klokken 16.00 grønlandsk tid / klokken 19.00 dansk tid. Årsmødet afholdes online på Teams.

Dagsorden for årsmødet:

1)     Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Jane Hahn

2)     Formandsberetning. Forperson Thomas ’Tyt’ Mogensen aflægger beretning for arbejdet i 2025 og planer for 2026.

3)     Godkendelse af regnskab for 2025 v/revisor Carsten Mønster

4)     Kivitsisa – fagligt løft til folkeskolen i Grønland

Kivitsisa er et landsdækkende fælleskommunalt samarbejde om at forbedre læringsniveauet i folkeskolen i Grønland. I projektets indledende fase har der været fokus på iPads til alle elever og forbedret internet. Det har givet en række spændende muligheder i undervisningen: Eleverne kan indsamle, skabe og formidle viden, de kan samarbejde med andre elever både nationalt og internationalt, der kan etableres fjernundervisning og meget andet. Både lærere og ledere bliver løbende undervist i mulighederne og der sættes løbende nye delprojekter i gang, der skal understøtte det faglige løft.

Rune Bundgaard, der er sekretariatschef for Kivitsisa, fortæller om projektets rejse, udfordringerne, resultaterne og planerne for fremtiden.

5)     Forslag fra medlemmerne.

6)     Fastlæggelse af kontingent for det kommende år

7)     Valg til bestyrelsen. Kandidatliste sendes ud senest 14 dage inden årsmødet

8)     Eventuelt

Indstilling af kandidater til bestyrelsen samt forslag til dagsordenen skal være Foreningen Grønlandske Børn i hænde senest mandag den 11. maj 2026.Send dit forslag til fgb@fgb.dk

Stemmeret. Du er stemmeberettiget, hvis du er medlem og har været det i mindst tre måneder. Hvert medlem har én stemme. Stemme kan afgives ved fuldmagt. Et medlem kan have fuldmagt fra højst to andre.

Tilmeld dig senest mandag 11. maj 2025 på mail til fgb@fgb.dk eller på telefon +45 3585 8330.

Endelig dagsorden, årsregnskab, øvrige bilag samt link til årsmødet fremsendes pr. mail efter tilmeldingsfristen.

Årsmødet afholdes online, så der er mulighed for at deltage, uanset om du bor i Grønland eller Danmark. Hvis du ikke har mulighed for at deltage online hjemmefra, stiller vi en computer til rådighed på kontoret i Nuuk og på kontoret i København. Hvis du ønsker at benytte dig af den mulighed, så kontakt os på mail fgb@fgb.dk eller på telefon +45 3585 8330

Vel mødt!

Næste
Næste

Flere har brug for at vide mere om grønlandsk kultur