Vigtigt samarbejde om film
Godt samarbejde førte til vores nye film
”Ikioqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad?” er en grønlandsksproget film om forældreskab og sidste skud på stammen i rækken af undervisningsfilm. Filmen henvender sig til forældre og fagpersoner, der møder børn og forældre i deres arbejde og er et redskab til at snakke om det gode forældreskab. Filmen er udviklet i samarbejde med fagfolk og borgere i Qaqortoq. Resultat af et godt samarbejdeTilblivelsen af filmen er et resultat af et godt samarbejde mellem Foreningen Grønlandske Børn, kommunen, fagfolk og borgere i Qaqortoq. Jørgen Wæver Johansen, borgmester i Kommune Kujalleq, hilser samarbejdet velkomment: ”Jeg kan mærke på mine embedsfolk, at det har været en positiv oplevelse at deltage i dette arbejde. Det har helt sikkert også givet et friskt pust udefra for de borgere, der har været involveret i det fælles gode samarbejde. Jeg har i mit arbejde som borgmester erkendt, at vi skal blive langt bedre til at inddrage borgere i løsningen af de alvorlige strukturproblemer, som vi mærker i disse år. Foreningen Grønlandske Børns samspil med borgere og institutioner er et godt eksempel på, hvordan borgerinddragelse kan fungere”. Jørgen Wæver Johansen, borgmester i Kommune Kujalleq Dialog og fokus på det gode forældreskabJørgen Wæver Johansen mener, at der er behov for dialog og fokus på det gode forældreskab: ”I Qaqortoq og for den sags skyld i hele Grønland er mange børnefamilier presset af for lave indkomster og et manglende selvværd forårsaget af manglende uddannelse og et vanskeligt arbejdsliv. Det skal vi gøre noget ved, men vi skal frem for alt have sikret vores børn en bedre start på livet, og her er det gode forældreskab en helt afgørende forudsætning. Filmen kan benyttes som en isbryder til på en god måde at åbne op for at diskutere vanskelige emner, og den enkelte familie kan få oplevelsen af, at de ikke står alene med problemer af den karakter, som filmen så præcist behandler”. Læs mere om ”Ikioqatigiitta? / Skal vi hjælpes ad?" og se filmen her