Unge i Sapiik vælger uddannelse

Unge i Sapiik vælger uddannelse

I Sapiik arbejder vi på forskellige måder med og for unge, der står på tærsklen til voksenlivet, blandt andet ved at støtte valget af en uddannelse. Sapiik består af tre spor. Sapiitsumik Siunissaq er for unge, der har afsluttet 10. klasse og endnu ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Nivi Egede Lund er projektmedarbejder i Sapiitsumik Siunissaq og har haft stor succes med at hjælpe de unge både i praktik og uddannelse. Nivi Egede Lund oplever, at der er stor velvilje fra de lokale virksomheder i Qaqortoq. "Uanset om det er tøjbutikker, daginstitutioner eller fåreholdersteder, bliver jeg altid modtaget positivt, når jeg kommer, og rigtig mange vil gerne tage imod praktikanterne", siger Nivi Egede Lund, der gør meget ud af de unge kommer ud og afprøver forskellige dele af det lokale erhvervsliv. 10 ud af de 15 har været i praktik og praktik er et af de redskaber, som er rigtig gode, når de unge skal træffe beslutninger om deres fremtid, og det ser ud til at de unge har fået skub i den rigtige retning. 14 ud af 15 har søgt ind på en uddannelse. De unge vil gerne i praktik”Uddannelse er et umådeligt stærkt kort at have på hånden, hvis man vil skabe sig et stabilt og godt voksenliv”. Ordene er projektleder Gunver Justesens, og de bliver sagt med eftertryk. ”Uddannelse er en løftestang for social mobilitet, så det er et effektivt og oplagt indsatsområde”. På spørgsmålet om, hvad der lykkes så godt, peger Nivi på, at hun har et godt forhold til de unge, blandt andet fordi, hun kender de unge fra deres skoletid. Nivi er nemlig lærer på den lokale skole, og det at de i forvejen kender hinanden, gør at hun hurtigt har fået de unges fortrolighed. De unge har meget lidt at tage sig til og savner voksenkontakt, og de vil faktisk rigtig gerne ud og afprøve nogle af de ting, som måske kan blive et job en gang. Det er meget sjovere end at sidde derhjemme foran skærmen, slutter Nivi Egede Lund.  "De unge vil faktisk rigtig gerne ud og afprøve nogle af de ting, som måske kan blive et job en gang", siger projektmedarbejder i Qaqortoq, Nivi Egede Lund". Behov for Sapiik: Nye tal fra Grønlands Statistik viser, at omkring 40% af alle unge mellem 16 og 25 år står uden for uddannelse og beskæftigelse. Fakta om Sapiik:Sapiik har tre grene:

  • Sapiik Atuartut for 10. klasses eleverne
  • Sapiik Ilinniartut for unge der går på første år på en ungdomsuddannelse.
  • Sapiitsumik Siunisaaq for unge der har afsluttet 10. klasse og endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse.

Sapiik samarbejder med skoler og lokale virksomheder i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.I skoleåret 2015/2016 deltog 150 unge i SapiikSapiik arbejder i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.  

Forrige
Forrige

Før var Laila en stille pige

Næste
Næste

Arv og testamente