Vi søger socialpædagogisk medarbejder

Socialpædagogisk deltidsprojektmedarbejder søges til projekt Sisi i Aalborg

Har du lyst og kendskab til anerkendende relationsarbejde med udsatte børn og unge i Aalborg?Så er du måske den socialpædagogiske projektmedarbejder, vi søger til vores nye projekt SISI for anbragte grønlandske børn og unge i perioden 2015-2017.Målgruppen for projektet er grønlandske børn og unge i alderen 11-18 år, der er anbragt uden for hjemmet af Aalborg Kommune.Målet er at skabe et bedre børne- og ungdomsliv, hvor deltagernes grønlandske ophav og identitet tilgodeses. I samarbejde med Aalborg Kommune afprøver og udvikler vi en model for kulturbaseret støtte. Projektets anden målgruppe er grønlandske unge i alderen 18-30 år, som skal i gang med en mentoruddannelse hos Foreningen Grønlandske Børn.Gennem aktiviteter for de unge (weekendture, individuel støtte, udflugter i nærmiljøet) er det vores mål at bidrage til øget trivsel og integration. Vi lægger vægt på, at du
  • har erfaring med at arbejde med udsatte børn/unge og familier, herunder meget gerne anbragte børn/unge
  • kan reflektere over sammenhængen mellem pædagogisk praksis og projektmål
  • er anerkendende, initiativrig og god til at planlægge
  • kan lide at igangsætte aktiviteter og går videre med de mange ideer, du får
  • har erfaring med og/eller ser det som en positiv udfordring at skulle lede frivillige og mentorer
  • kan være selvledende og samtidig indgå i et lille team med en projektleder, som også deltager i aktiviteter med børn og unge
  • har kendskab til Grønland og gerne taler grønlandsk

Dine primære arbejdsopgaver:

  • planlægge og deltage i 6 årlige weekendture samt en sommerlejr første uge i juli
  • visitere børn og unge til projektet
  • hjemmebesøg i familierne
  • frivilligledelse
  • dokumentationsopgaver i relation til projektet
  • samarbejdsmøder med kommunen
  • løbende dialog og samarbejde med projektlederen på sekretariatet i København

Stillingen er ca. 55 timer pr måned med varierende arbejdstider, herunder mest weekendarbejde samt eftermiddags-/aftenarbejde. Stillingen kan sagtens kombineres med andet arbejde. Ansøgningsfrist: 20. oktober 2015Ansættelsesstart:  1. november 2015 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i København d. 26. oktober. Dine transportudgifter vil blive dækket.Vi ønsker at modtage en motiveret ansøgning og dit CV i én samlet fil (pdf) og uden bilag. Ansøgningen sendes til job@fgb.dkI din ansøgning bedes din pædagogiske tilgang i arbejdet med udsatte børn og unge fremgå, gerne med konkrete eksempler.Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Majken Gøtske på tlf. 51647004.Projektbeskrivelse kan fremsendes pr mail ved henvendelse til mg@fgb.dk CampEastdrenge med ryggen til 

Forrige
Forrige

Gymnasieelev på prøve

Næste
Næste

Camp East er blevet evalueret