Sekretariat i Nuuk

Vi styrker kræfterne i Nuuk

Foreningen Grønlandske Børns kontor i NGO-fællesskabet i Oles Varehus i Nuuk er nu bemandet med tre medarbejdere fra Foreningen Grønlandske Børn. Ud over Johannes Lyberth og Julie Ivalu Bundgård, som er projektmedarbejdere i ”Sapiik”, er projektleder David Randa nu også fast på kontoret i Nuuk. ”David skal styrke samarbejdet med grønlandske organisationer og beslutningstagere og sikre kvaliteten af vores indsatser i Grønland. Ved at styrke organisationen i Grønland er ambitionen at nå flere børn og unge og nå dem bedre”, siger Puk Draiby og fortsætter: ”Vi har mange stærke samarbejdspartnere i Grønland, så den daglige kommunikation bliver simpelt hen nemmere nu med David på kontoret i Oles Varehus”. Najorti er et tilbud i GrønlandEn af de opgaver David har travlt med lige nu er bisidderordningen Najorti, som Foreningen Grønlandske Børn og børnerettighedsorganisationen MIO arbejder på skal nå ud til rigtig mange grønlandske børn og unge. Lige nu er det et tilbud til børn i Nuuk, og til april udbredes tilbuddet til børn i Sisimiut og Maniitsoq. På sigt er det planen, at alle grønlandske børn har adgang til en børnebisidder. David Randa siger: ”Najorti er et tilbud her i Grønland, så det giver mening, at jeg er tæt på de børn og unge, det handler om.David_2       "Foreningen Grønlandske Børn er en aktiv medspiller i at forbedre forholdene for grønlandske børn i Grønland, og derfor skal vi selvfølgelig være helt tæt på de børn, vi arbejder for”, siger David Randa.

Forrige
Forrige

Najorti i Nuuk

Næste
Næste

Fremtid, uddannelse og fitness