Salg af frimærker med Dronningens akvareller sendte 100.000 afsted til grønlandske børn
TELE-POST udgiver hvert år laver et særligt frimærke med tillægsværdi til fordel for et velgørende eller kulturelt formål i Grønland. Ifølge Allan Pertti Frandsen, frimærkechef for TELEPOST opfordrede Hendes Majestæt Dronningen selv til, at tillægsværdien ved denne frimærkeudgivelse skulle gå til netop Foreningen Grønlandske Børn. Bestyrelsesformand for Foreningen Grønlandske Børn, Kirsten Bitsch, var da også meget glad for den helt særlige anderkendelse.
“Vi er overordentlig beærede over, at frimærkernes tillægsværdi er udpeget til at gå til vores arbejde i Grønland. Her arbejder vi, som i Danmark, for tryg barndom og bedre fremtid for alle grønlandske børn og unge. Nogle af Dronningens akvareller er i øvrigt blevet til i Ittoqqortoormiit på Grønlands østkyst, hvor vi har flere aktiviteter. Blandt andet har vi to gange afholdt sommercamps for børnene i byen. Næste år skal vi holde sommercamp både til Qeqertarsuaq og Kullorsuaq, hvor jeg godt tør love, at børnene får en ekstra god sommer, slutter Kirsten Bitsch.