Sæt rigsfællesskabet på skoleskemaet

”Danske, færøske og grønlandske unge skal kunne møde hinanden ligeværdigt og uden fordomme. Som det ser ud lige nu, er der en skævvridning”, siger generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn Puk Draiby og fortsætter: ”Grønlandske og færøske unge undervises i dansk sprog og kultur, men danske unge ved alt for lidt om, hvordan livet leves i Grønland og på Færøerne. Det skal borgerforslaget lave om på”. Børn møder fordommeBorgerforslaget der vil sætte rigsfællesskabet på skoleskemaet er fremsat sammen med ni andre organisationer. Puk Draiby fortæller: ”Vi er medstillere af borgerforslaget, fordi vi mener, at det har negative konsekvenser at danske børn og unge ved så lidt om Grønland og Færøerne. Alt for mange af vores børn møder fordomme og unuancerede forestillinger om, hvad det vil sige at være grønlænder. En grønlandsk ung der starter på efterskole, hvor læreren spørger: "Er det ikke sådan, at grønlændere drikker deres penge op, ligeså snart de får udbetalt løn?" - eller et barn i skolen, der møder kommentarer som: "Du er da for kvik til at være grønlænder". Det kan få grønlandske børn og unge til at dukke sig og give dem en følelse af mindreværd.

 

Puk Draibys udmelding er klar: ”Selvfølgelig skal danske børn og unge have et nuanceret billede af Grønland og Færøerne. De skal vide noget om færøsk og grønlandsk politik og ungdomskultur. Danske børn skal undervises i, hvordan moderne mennesker lever i Grønland og på Færøerne. Jeg tror på, at det vil betyde, at færre grønlandske og færøske børn i fremtiden vil blive mødt med uvidenhed og fordomme”. Om BorgerforslagetDet moderne rigsfællesskab skal være en obligatorisk del af den danske folkeskoles dannelsesgrundlag og inkluderes i Fælles Målene for dansk, historie, samfundsfag og natur/teknik. Folkeskolens elever skal have viden om og forståelse for relationen mellem de tre lande i rigsfællesskabet; Danmark, Grønland og Færøerne. Eleverne skal derudover have indsigt i rigsfællesskabets etablering og historiske betydning for Danmark, samt kende til det moderne rigsfællesskab fra et strukturelt, kulturelt og sprogligt perspektiv.Læs mere og skriv under på borgerforslaget herStillere af borgerforslaget:

  • Ungdommens Røde Kors
  • Operation Dagsværk
  • Foreningen Grønlandske Børn
  • Grønlandsk Røde Kors
  • Avalak
  • Det Grønlandske Hus i Aarhus
  • Nukiga
  • Foreningen PIP Kultur
  • The future belongs to us
  • Det Grønlandske Hus i København
  • Det Færøske Hus i Danmark
Forrige
Forrige

Unge er brobyggere mellem Grønland og Danmark

Næste
Næste

Organisationer kræver Rigsfællesskabet på skoleskemaet