På jagt efter minder for livet

Af Journalist Gitte Smedemark”Jeg har fundet et firben i sportshallen.” Den 8-årige Suluk kan slet ikke holde sin begejstring tilbage og fortæller det til alle, han møder på gangen på Fuglsøcentret på Mols, hvor 30 børn fra Foreningen Grønlandske Børn holder en uges sommerferie i år.I dag skal børnene, som er mellem 10 og 14 år studere ”Livet på det lave vand,” som foregår på kysten tæt på Fuglsøcentret. De fleste er mødt til afgang efter morgenmad. De snakker længe om natten og har vanskeligt ved at komme op til tiden. De har jo sommerferie, så meget er frivilligt i denne uge, men der er arrangementer, hvor de skal deltage, fortæller Naja von Sehested, som er frivillig i foreningen i København. Og i dag skal alle med.Gider eller gider ikkeDer er stor modstand i gruppen af store piger, som kommer gående i en lang kæde med hinanden om halsen. De vil hellere blive hjemme med mobiltelefonerne. De skal bestemt heller ikke have waders, da de bliver uddelt af naturvejlederen Mette fra Karpenhøj Naturcenter. Naja von Sehested overtaler dem til at tage et par med, hvis de nu skulle fortryde. Pludselig er der en af pigerne, der giver sig, så smider resten af pigerne også deres sneakers i græsset.”Vi er jo Foreningens Grønlandske Børns hjerte,” siger Ivalu med stor selvtillid, da hun senere står ved broen med de andre og fortæller, hvor mange år og hvor mange lejre, de har været på.Børnene kommer fra Aalborg, Aarhus, Esbjerg og København. Mange af dem kender hinanden fra tidligere lejre sammen, mens nogle lige har mødt hinanden. To af de mindre piger, Ida og Paninnguaq så hinanden for første gang for to dage siden. De går nu det meste af tiden med armene rundt om hinanden. De slår lige et par lodrette vejmøller, da har fået waders på. De interesserer sig begge for gymnastik og kan også gå i spagat – men det er ikke noget, de går til derhjemme. Men de vil gerne. På jagt på lavt vandEfter introduktion til vandkikkert og fiskenet går det løs. Børnene går i små grupper ud i vandet, og der lyder hvinen over de nye opdagelser.Børnene kommer på skift ind og viser frem, hvad de har fanget. Fladfisk, krabber og rejer er der mange af.  Der er en søstjerne, en fisk, der ligner ålegræs, og én som minder om en søhest. Den mangler bare en krølle på halen, påpeger Suluk.Dyrene bliver fordelt i forskellige baljer, hvor de studeres nøje.Suluk slår til igen med sin nysgerrighed. Han kigger på rejen, som naturvejlederen lige har fortalt, at der findes to slags af.”Kan en reje se?””Ja, du kan se, den har øjne,” svarer hun.”Hvorfor har den så følehorn?,” følger han op.”Det er fordi, der kan være mørkt dernede på bunden, så kan den jo ikke se noget.””Nååå,” siger Suluk. Mange kryb i DanmarkEn sort snog rejser sig i græsset hos en af de voksne, som kalder børnene hen til sig. Snogen ligger helt stille og advarer kun med tungen. De fleste har hørt om slanger – men aldrig mødt én på vejen. Der bliver studeret grundigt på afstand.Frokosten er i græsset, hvor de fleste forstyrres af andre gæster. Der bliver klaget højlydt  over en mariehøne, en hveps og andre ækle kryb, som der i ifølge børnene er mange af i Danmark, og som de hader. Det bekræfter Anton Nielsen.”Selvom flere af børnene er opvokset i Danmark, så er de ikke så glade for alle de insekter, som de støder på – især ikke edderkopper. I Grønland er der masser af myg, men det er åbenbart noget andet,” siger han.Uiloq har kun boet et år i Danmark. Hun slår ud efter fluerne og fortæller, at børn i Grønland er meget mere ude i naturen i Grønland og laver mere ballade end her i Danmark. Hun synes, der er stor forskel på at leve her og i Grønland og vil gerne tilbage, men vil blive og lære lidt mere dansk først.Ida og Ivalu er kusiner. De fortæller om, hvorfor de hellere vil lege ude, når de er Grønland end i Danmark. De kan gå på fjeldet, møde andre børn og sidst fandt de tre små hundehvalpe, som næsten ikke havde øjne endnu. Moderhunden blev rasende på dem, den kunne jo ikke vide, at de ville hjælpe. Flere bidrager med historier – der sker bare mere spændende og farligere ting deroppe, synes de og påpeger, at man ikke kan møde andre børn i Danmark, hvis man bare går udenfor for at lege.Qasoq på 12 år fortæller, at han er født i Danmark og har netop været i Grønland et par år. Det var ikke rigtig noget for ham det liv udenfor. Jeg er nok lidt doven anlagt, siger han.Sammen uden mobilerDa alle er kommet hjem, går de fleste i hallen for at spille badminton, bortennis og bold. Nogle vælger at gå i aktivitetsrum for at tegne, lave perler eller spille spil. Her sidder Martha på 14 år er fra Esbjerg. Hun er meget hjælpsom med at oversætte for de nye og sidder og tegner. Hun har deltaget på sommerlejren flere gange og nyder det.”Det bedste er, når alle på kolonien er fælles om at gøre noget. Når vi spiller rundbold eller et spil og ingen sidder og kigger i deres mobiltelefon, så bliver jeg så glad.Jeg siger tit til  min mor og far, at jeg hellere vil leve i gamle dage, som de fortæller om, hvor der ikke var mobiltelefoner, ”siger hun uden at tøve.Suluk er drejet af før hallen – han er på jagt efter flere firben. Sommerlejren på Mols er støttet af Dansk Folkehjælp og TrygFonden.