Velkommen til Nike Berthelsen

Foreningen Grønlandske Børn styrker organisationen i Grønland

- Nike Berthelsen bliver ny sekretariatsleder i Nuuk.”Ansættelsen af Nike Berthelsen er en naturlig forlængelse af det arbejde, vi allerede har sat i gang med at styrke vores indsats i Grønland”, fortæller generalsekretær Puk Draiby. ”Vi er en organisation, der både arbejder i Grønland og i Danmark, og vores tilstedeværelse skal være tydelig og målrettet begge steder. Jeg tror på, at Nike med sin erfaring og sit netværk er den helt rigtige mand til at arbejde videre med at opbygge stærke samarbejder og udbrede og forankre vores indsats for børns vilkår i Grønland”. Styrket samarbejde med kommuner39-årige Nike Berthelsen, der skifter jobbet som fritidskonsulent i Kommuneqarfik Sermersooq ud med sekretariatsleder for Foreningen Grønlandske Børn, lægger ikke lægger skjul på, at han glæder sig til at skifte den kommunale kasket ud med den handlefrihed, det giver at arbejde for en NGO. ”Jeg har været meget glad for de opgaver, jeg har haft i kommunen, men jeg glæder mig også til at komme om på den anden side. Jeg håber, jeg kan være med til at styrke samarbejde mellem FGB og det kommunale system”, siger Nike Berthelsen med et smil på læben og tilføjer: ”Det har længe været en mærkesag for mig, at vi skal bliver bedre til at samarbejde, kommune og NGO´er i mellem. Det er sådan, vi kommer længst. Vi står over for nogle vigtige opgaver i samfundet, som det offentlige ikke kan løfte alene. Vi skal som NGO´er byde ind med dét, vi kan. Sammen tror jeg på, at vi kan finde stærke løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor”. Mere NajortiUdover at videreudvikle organisationen og bygge et stærkt sekretariat op i Nuuk bliver en af Nikes vigtigste opgaver at udbrede børnebisidderordningen Najorti. ”Med Najorti har vi fat i en metode, som rent faktisk kan realisere mange af de ambitioner, vi som NGO´er og politikere har på vores børns vegne. Men der er simpelthen for lidt kendskab til ordningen ude i den offentlig sektor. Det skal der ændres på. Og så vil jeg gerne bidrage til en positiv debatkultur. Når vi snakker om børns vilkår og rettigheder i Grønland, er der en tendens til, at der bliver gravet grøfter, og tonen bliver hård. Det billede vil jeg gerne være med til at ændre. Vi skal nedbryde de barrierer og den eksisterende berøringsangst. Ingen skal dunkes oven i hovedet, men lad os adressere de problemstillinger, vi står overfor og lad os finde stærke, fælles løsninger. Det skylder vi vores børn”, siger Nike Berthelsen. Nike Berthelsen tiltræder som leder af Foreningen Grønlandske Børns sekretariatsafdeling i Grønland 1. maj 2017.

Forrige
Forrige

Pigegrupper

Næste
Næste

Soroptimisterne samlede ind