Inuit Games gav forsmag på efterskolelivet

Galtrup Efterskole inviterer hvert år unge fra hele landet til at komme og tilbringe en weekend på efterskolen og prøve kræfter med en lang række discipliner, inspirereret af Arctic Winter Games. I discipliner som knæhop og fingertræk dyster unge fra hele Danmark. De dyster om medaljer og æren – men mest for at have det sjovt.Springet fra tryghedenDen netop overståede weekend på Galtrup Efterskole var fyldt med sport og masser af grin, men det var også en inspirationstur. Christina Tronholm Edvardsen fortæller: ”Efterskole er en mulighed for mange af de unge fra Foreningen Grønlandske Børn, og på Galtrup efterskole er hvert år indskrevet mellem 25-40 grønlandske elever. Det kan gøre det nemmere og mere overskueligt at tage springet fra trygheden i det, man kender derhjemme til udfordringerne til en hverdag på en efterskole".Vi vil gerne være der for de ungeDet med at arrangere ture og aktiviteter kun for de unge, på tværs af indsatser er nyt. Teamleder i Foreningen Grønlandske Børn Jeppe Bülow Sørensen fortæller:”Vi har længe haft oplevelsen, at det var oplagt at koordinere en indsats for de 14-17-årige. Der sker meget i de unges liv i de år, og så er det samtidigt her, at de så at sige vokser lidt ud af de tilbud, vi har eksempelvis i Et Bedre Liv i Danmark, som er for forældre og børn op til 16 år. Derfor er vi begyndt at lave tilbud for unge på tværs af vores indsatser og på tværs af byer, så de unge samles med andre grønlandske jævnaldrende. Fokus er på at skabe stærke fællesskaber og tilhørsforhold, men også at guide de unge i forhold til uddannelse. Hvad er det jeg skal efter 9.? Hvad kan jeg, og hvad skal jeg? Det er spørgsmål, som melder sig i de år, og der vil vi gerne være der og guide og bakke op”.En brydningstidChristina Tronholm Edvardsen er enig i, at det er en brydningstid for de unge lige præcis på det tidspunkt i deres liv, og deri er der en indbygget sårbarhed. Christina Tronholm Edvardsen fortæller: ”Det er krævende at skulle tage de beslutninger, de unge står overfor at skulle tage. Både at finde ud af, hvad man har at muligheder efter 9. klasse og at overskue den forandring og de udfordringer, der ligger i at skulle noget nyt. Hvis man så samtidigt ikke har forældre derhjemme, som kan guide og hjælpe med at navigere en i alt dét, der kan virke uoverskueligt, ja, så står man sårbart”.Weekendens begivenheder var en prøvebane på de sociale færdigheder, efterskolelivet kræver. Christina forklarer: ”Efterskolen er et sted, man kan møde nye mennesker og have det sjovt, men der er også regler, man skal indordne sig under, og man bliver mødt med forventninger. Det gav weekenden også en god forsmag på”. 

Forrige
Forrige

Vil du være bisidder for et barn?

Næste
Næste

Foreningen Grønlandske Børn fylder 95 år