GRØNLANDSKE MØDRE TRIVES I GRUPPE
Seks grønlandske mødre med spædbørn og små søskende har siden sommeren 2012 haft glæde af at mødes med hinanden i en mødregruppe i København, der drives af en af vores projektkoordinatorer og en frivillig, pensioneret sundhedsplejerske.Gruppen mødes hver anden uge og besøger legepladser, svømmehaller, biblioteker og de spiser og hygger med hinanden og børnene.- Mødrene har dannet netværk med hinanden, så de har nogen at kontakte og nogen at læne sig op ad, når livet er svært, fortæller projektkoordinator Helle Skriver Andersen fra FGB, som står for gruppen.
Ud over at arrangere sociale sammenkomster, giver hun og pensioneret sundhedsplejerske Ellen Sylvest kvinderne råd og vejledning om de nyfødte og om opdragelse af de større børn.Idéen til mødregruppen opstod i forbindelse med en henvendelse fra Kofoeds Skole i København, hvor personalet havde observeret, at et par grønlandske mødre havde deres børn med i et værested, der ikke egner sig til børn. Personalet foreslog, at FGB tog initiativ til aktiviteter for mødrene, så de fik andre oplevelser med deres børn end at komme i værestedet. Mødregruppen kom i gang og var kort efter starten på overnatning på Kofoed Skoles kursusejendom i Sorø for at lære hinanden at kende. Hygge og gratis oplevelserSiden er gruppen fortsat med at mødes om fortrinsvis gratis oplevelser.- Kvinderne tager ikke imod tilbuddene om at deltage i danske mødregrupper. De føler ikke, at de hører hjemme der, de har ikke nogen at spejle sig i. De siger, at de har lyst til at være sammen med nogen, hvor de kan tale grønlandsk, og hvor de har et kulturelt fællesskab, forklarer Helle Skriver Andersen.Kvinderne i gruppen har stor glæde af at mødes med hinanden og følge med i hinandens børns udvikling.
Sooptimisterne i København har valgt at støtte den grønlandske mødregruppe med foreløbig 15.000 kr. De fleste af pengene er blevet brugt til en tre dages sommerferietur til Gilleleje Feriecenter i sommeren 2013. Sooptimisterne arrangerer desuden en støttejulekoncert på Frederiksberg sidst i november 2013, hvor overskuddet skal gå til mødregruppen.- Der er ingen tvivl om, at den oplevelse ud i byen hver anden uge er noget særligt for mødrene. For da gør vi noget, de ellers ikke gør på egen hånd. Et par af dem er begyndt at bruge byens legepladser, men svømmehallen og folkekøkkenet bruger de ikke selv; det har de ikke råd til, siger Helle Skriver Andersen.Støt vort ønske om at udvide til flere byerI Foreningen Grønlandske Børn har vi et ønske om at udbrede mødregruppe-projeket til andre byer med med en forholdsvis stor koncentration af grønlændere. Nemlig Aarhus, Aalborg og Esbjerg. Vi har søgt midler til at formålet og venter svar på ansøgningen. Under alle omstændigheder har vi brug for ekstra støtte til at udvide projektet, og vi vil gerne opfordre grupper og privatpersoner til at støtte vores arbejde med at give flere grønlandske mødres mulighed for at mødes i sammenhænge, hvor de føler sig hjemme og forstået.Du kan støtte os via punktet STØT her på hjemmesiden.