Generalsekretær Tina Frausing har skabt flotte resultater

Tina Fausing stopperTina Frausing har stået i spidsen for flotte resultater og stærke projekter for Grønlands børn og unge.- Tina Frausing blev desværre ramt af en skade for lidt mere end et år siden og skal nu igennem et længerevarende genoptræningsforløb, som forhindrer den daglige indsats jobbet kræver. Derfor har vi besluttet at lade samarbejdet ophøre og sige tak for den store indsats Tina Frausing har ydet igennem næsten 8 år som vores generalsekretær, siger Foreningen Grønlandske Børns bestyrelsesformand Mads Thyregod.- Tina Frausing har skabt en moderne, fleksibel og driftsikker organisation, som gennem resultatskabende projekter og stærk kommunikation evner at tiltrække både de store fonde, private donorer og politisk opbakning. Vi er stolte af, at det under Tina Frausings ledelse er lykkes at støtte børn, unge og deres familier i Grønland og Danmark til et værdigt liv og en mærkbar positiv udvikling, siger Mads Thyregod.Tina Frausing er taknemmelig for organisationens position i dag- Jeg er især glad for de mange projekter, vi har kunnet gennemføre gennem årene, fremgangen i økonomien og at det er lykkes at få en meget væsentlig del af vores aktiviteter i Danmark på finansloven. Jeg forlader en økonomisk driftssikker og aktivitetsstærk projektorganisation, som det er meningsfyldt og overskueligt at bidrage til som medarbejder, frivillig eller donor og takker af hjertet de mange, der har ydet en stor indsats i min tid som generalsekretær.Vicegeneralsekretær Puk Draiby er indtil videre konstitueret som foreningens generalsekretær og varetager således den daglige ledelse.

Forrige
Forrige

Dokumentation og evaluering af socialt arbejde

Næste
Næste

Første hold Mentorer