Formandens beretning

Formandens beretning om året 2015

 Af Kirsten Bitsch formand Foreningen Grønlandske Børn 2015 har været endnu et godt år for Foreningen Grønlandske Børn. Der er både sat nye projekter i gang, og vi har også videreført eksisterende projekter. Især har vi udvidet med flere aktiviteter i Grønland. Det har også været et år med en del forandringer: Bl.a. har FGB har fået ny formand, og jeg vil benytte lejligheden til at takke Mads Thyregod, for mangeårigt medlemskab af bestyrelsen, for tiden som næstformand og som formand. Foreningen har også fået ny generalsekretær. Puk Draiby var tidligere vicegeneralsekretær i FGB, og da Tina Frausing måtte stoppe som generalsekretær, var det både naturligt og fornuftigt at vælge Puk, som ny generalsekretær. Som alle her vist ved, arbejder vi i FGB for grønlandske børn, der hvor de nu måtte befinde sig – dvs. selvfølgelig i Grønland men også i Danmark. Så vi har projekter begge steder. 

De væsentligste aktiviteter og resultater i Grønland

I 2015 har vi arbejdet med fem forskellige projekter: 

1. Børnebisidderordningen Najorti.
2. Undervisningsfilmen Ikiorqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad?
3. Sommerlejr Camp East
4. Mentorprojektet Sapiik
5. Allu – netværk for grønlandske efterskoleelever i DK.

  Børnebisidderordningen Najorti.Igennem 2015 har vi arbejdet med at etablere Børnebisidderordningen Najorti, der er rettet mod børn anbragt uden for hjemmet. Med en børnebisidderordning giver vi støtte til nogle af de allermest udsatte børn i Grønland: børn der er anbragt eller står overfor en anbringelse udenfor eget hjem, og som har brug for hjælp til at blive hørt og inddraget i deres egen sag. I november uddannede vi et hold bisiddere i Nuuk og i april i år et hold i Maniitsoq og et i Sisimiut. Projektet afprøves i de tre byer frem til midten af 2017.Hvis det viser sig at være en succes, er det planen at udbrede ordningen til andre steder i Grønland. Aviâja Egede Lynge, som er børnetalsmand i Grønland, fortalte lidt om projektet tidligere i dag.Vi er meget, meget glade for, at projektet udfoldes i samarbejde med MIO, som er børnetalsmandens organisation. Det er nemlig et overordnet mål for alle FGBs aktiviteter, at de forankres lokalt og sker i samarbejde med lokale kræfter - private såvel som offentlige. Derigennem får vore projekter helt sikkert langt større gennemslagskraft.  Undervisningsfilmen: Ikioqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad? Ikioqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad?  er en grønlandsksproget undervisningsfilm om det at være forælder eller forældre. Filmen er produceret i foråret 2015 på opfordring fra og i samarbejde med Familiecenteret i Qaqortoq. Filmen har været på turne siden – og er blevet vist for fagfolk og borgere i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat. Alle steder er fagfolk fra nærliggende bygder inviteret med. Det er dyrt at rejse i Grønland, men projektmidlerne har kunnet finansiere transporten. Ikioqatigiitta er et redskab til fagfolk, fx fra familiecentre, i deres arbejde med forældre, der har brug for støtte til at udfolde forældreskabet. Filmen har fået en meget god modtagelse – og gode tilbagemeldinger fra fagfolk, der har brugt den i deres arbejde. I efteråret 2016 afholdes workshop om Ikioqatigiitta Tasiilaq.  Camp EastI 2015 har vi afholdt sommerlejr i Ittoqqortoormiit. Det blev ligeså stor en succes som sommerlejren året før i Qaanaaq. Frivillige hjælpere fra hele verden og en hel by tog aktivt del i arrangementet. Camp East var en stor oplevelse for alle. Der bor ca. 150 børn i Ittoqqortoormiit – 115 af dem deltog i Campen. I gennemsnit deltog 50 børn hver dag. Med sommerlejren vil vi skabe møder på tværs af kulturer, åbne horisonter - både beboernes og de udefra-kommendes,  men først og fremmest har vi ønsket at give børnene en spændende og udviklende sommer. Og det er lykkedes. Børnene har udviklet deres evner inden for idræt og sprog – og de har styrket deres venskaber og fået nye gode kammerater. I 2016 afholder vi sommerlejr i Nanortalik.  SapiikGennem mentorprojektet Sapiik motiverer og styrker vi unge til at fortsætte i uddannelse efter folkeskolen, og vi støtter også op om sårbare elever, der netop er startet i uddannelse. De seneste undersøgelser i Grønland viser, at der fortsat er alt for få unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2015 afprøvede vi et pilotprojekt i Qaqortoq – Det hedder Sapiitsumik Siunisaaq. En relativ stor gruppe elever var ikke kommet videre efter afslutningen af 10. klasse i sommeren 2015. Målet var at motivere disse unge til at søge ind på en uddannelse eller på efterskole. 14 ud af 15 deltagere har i foråret 2016 søgt ind på en uddannelse. Vi oplever fortsat en meget, meget stor opbakning fra lokale virksomheder og arbejdspladser, der gerne åbner deres døre for at skabe særlige oplevelser for de unge i Sapiik.  Allu – et netværk for grønlandske efterskoleelever i Danmark. FGB arbejder som bekendt både i Grønland og i Danmark, og det forhold kan vi netop udnytte helt konkret i projektet Allu, som er en del af indsatsen for at fastholde unge i uddannelse. Med Allu, som blev igangsat i 2015, vil vi støtte den enkelte grønlandske unge til at gennemføre efterskoleopholdet. Et afsluttet efterskoleophold er et stærkt kort at have på hånden og giver gode forudsætninger for at fortsætte i uddannelsessystemet. Allu-netværket består af frivillige og andre grønlandske efterskoleelever i Danmark. Sammen tager de på weekendture og får et stærkt fællesskab og netværk. Et sådan støttende netværk er vigtigt og kan være af afgørende betydning for den enkelte unge i en dansksproget og meget anderledes efterskolehverdag. I 2015 benyttede 20 grønlandske efterskolelever i Danmark har benyttet sig af Allu-netværket. I 2016 arbejder vi på at 60 grønlandske efterskolelever i hele Danmark benytter sig af Allu.  

De væsentligste aktiviteter og resultater i Danmark

 Et Bedre Liv i DanmarkEt Bedre Liv i Danmark er fortsat vores betydeligste aktivitet i Danmark. Projektet modtager en fast bevilling fra Socialministeriet på godt 6 mio. kr. årligt (6,2 mio kr. i 2015 og 6,3 mio.kr i 2016). Flere end 60 grønlandske børn og deres familier får gavn af projektet i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og København. Projektet blev evalueret i 2015. Evalueringen viser, at 9 ud af 10 forældre laver flere ting sammen med deres børn, og forældrene bakker markant bedre op om børnenes skolegang. Da børnene kom med i projektet oplevede 12 %, at de altid var ensomme. Det oplever ingen af børnene i dag. Projektet ’Et bedre liv i Danmark’ har haft en forgænger, der hed ’Et godt liv i Danmark’. Når vi sammenligner resultaterne i det tidligere og det nuværende projekt, kan vi se, at langt færre børn bliver anbragt udenfor hjemmet. Den forskel skyldes dels, at vi har større fokus på at støtte forældrene, og dels et styrket samarbejde med kommunerne.Styrket samarbejde med kommunerne betyder nemlig, at familierne meget tidligere får den støtte og hjælp fra deres respektive kommune, som de er berettigede til.  Mødregruppen AnaanatAnaanat blev igangsat i Ålborg og Esbjerg i januar 2014. I 2015 kom Århus, Odense og København til. Der har helt åbenlyst været et behov – siden Anaanat startede har mere end 50 mødre og deres børn taget imod tilbuddet om at være med i en mødregruppe. Projektet er baseret på et meget tæt samarbejde med de kommunale tilbud for småbørnsfamilier. Vi er stolte af, at det er lykkedes at etablere så godt et lokalt samarbejde. Det betyder, at de grønlandske mødre i langt højere grad gør brug af den støtte, kommunerne tilbyder.  SisiMålgruppen for projektet Sisi er grønlandske børn, der er anbragt udenfor hjemmet i danske plejefamilier eller på opholdssted. Vi startede Sisi slutningen af 2015, og det er for alvor kommet i gang i begyndelsen af 2016. Med projektet skaber vi et grønlandsk netværk for plejebørnene, så de får mulighed for at fastholde deres sprog og deres kulturelle baggrund. Fælles for ’Et Bedre Liv i Danmark’, ’Anaanat’ og ’Sisi’ er, at grønlandske børn og familier får mulighed for at danne netværk med hinanden, men især at vi hjælper børn og familier med at bygge bro til det danske samfund, som de er en del af – vi hjælper integrationen på vej.Indsatsen har primært været i de store byer: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, og København – og en smule i Odense (pigegruppe). Vores mål for 2016 er at komme længere ud med indsatsen. Og vi er allerede på vej. I starten af juli kan ca. 30 grønlandske børn fra Fyn og Midtjylland deltage gratis i en uges sommerlejr på Djursland.  FilmI slutningen af 2014 producerede vi to film om unge grønlænderes møde med Danmark. Den ene film skildrer mødet med fordomme om grønlændere, og den anden fortæller om kulturelle forskelle de to lande imellem. Vores mål for 2015 var at komme ud på lærer- og pædagogseminarier med filmene, for på den måde at komme længere ud med viden om grønlandske børn. Det er ikke lykkedes i det omfang, vi havde håbet på. Seminarierne har for travlt til at sætte en dag af til os. Derimod har filmene fået deres eget liv. Kulturmødefilmene er blevet vist rundt omkring, fx på Christiansborg til kulturnatten, og de er en del af et nyt undervisningsmateriale om Grønland for folkeskoleelever, som Det Grønlandske Hus i København netop har lanceret. Og Foreningen Nydansker bruger filmene i undervisning af medarbejdere i kommunerne, når emnet  ’kulturel forståelse’ skal belyses. Vi er meget tilfredse med, at filmene bruges på den måde. Vi har begrænsede ressourcer og det er en måde at komme bredere ud.  Vores indsats og resultater i korte trækVi er gennem 2015 lykkedes med at skabe en bredere indsats for grønlandske børn og forældre både i Grønland og i Danmark. Vi har etableret tre nye projekter: Najorti, Allu og Sisi for børn, og vi har gennem vores film skabt viden og givet redskaber til fagfolk på området. Vores mål at medvirke til, at grønlandske børn i Grønland og Danmark lever et godt børneliv og har gode fremtidsmuligheder. Evalueringen af vores indsatser viser, at FGB gør en forskel.  FGB som organisationVi har i 2015 haft et særligt fokus på at udvikle FGB som organisation. Og en sådan udvikling tjener selvfølgelig til bedst muligt at støtte igangværende indsatser og udvikling af nye indsatser. Det er et fokus, vi også vil have i 2016. Et af de væsentligste skridt er, at vi har styrket foreningens repræsentation i Grønland. David Randa, projektleder for bl.a. Najorti, er fast mand i Nuuk og repræsenterer foreningen og sikrer kontinuitet i samarbejdet med lokale organisationer og institutioner. David Randa er projektleder i børnebesidderprojektet, men derudover - og ikke mindst - er han FGBs  og sekretariatets ansigt udadtil i Grønland. Med en fast person i Nuuk har FGB - helt anderledes end tidligere - mulighed for aktivt at være en medspiller i den grønlandske hverdag. Vi er nemlig meget optagede af det lokale samarbejde og af at sikre lokale samarbejdsplatforme. Det gør vi blandt andet ved at prioritere at indgå i netværk, prioritere samarbejdsgrupper og prioritere lokaltansatte projektmedarbejdere.  MedarbejdereNye projekter og udvidelse af eksisterende projekter betyder, at der er lidt flere personer ansat i FGB end tidligere.  Ikke på kontoret i København, men i byer i Grønland og Danmark er der blevet lidt flere folk til at varetage indsatsen for grønlandske børn. I 2015 har FGB beskæftiget 31 medarbejdere (dog ikke alle på fuld tid). Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til sekretariatet og til alle medarbejdere i Grønland og Danmark for en ihærdigt og engageret indsats.  FrivilligeVi er i vores konkrete arbejde dybt afhængige af gode, frivillige kræfter. Med mentorprojektet i Nuuk og Qaqortoq, projekt Allu, (der faktisk er ledet af frivillige), Sisi mv. er skaren af frivillige udvidet, så der nu er omkring 80 frivillige. De frivillige udfylder en vigtig rolle i i børnenes liv. Vi har også frivillige, der kommer på sekretariatet for at folde pjecer, en handymand, der hjælper med reparationer, mv. Vi sætter meget stor pris på den frivillige indsats. Der er over dobbelt så mange frivillige som medarbejdere, så frivillige er en absolut forudsætning for, at vi kan nå så langt med vores indsats. En stor tak for det.  FundraisingOgså i forhold til fundraising har 2015 været et godt år. Vi har modtaget midler fra en lang række forskellige bidragydere: medlemmer, privatpersoner, fonde og virksomheder. Vi har ikke haft store fundraising aktiviteter som TV-indsamlingen i Grønland det foregående år, men en række mindre aktiviteter. Ikke mindst har der været fokus på at rejse midler til konkrete projekter. Blandt andre Sisi, der har modtaget en treårig bevilling fra Socialministeriet, Allu, der modtog en donation fra AP Møller til to skoleår og en bevilling til etablering af børnebisidderordning fra Oak Foundation frem til midten af 2017. Det er selvfølgelig en forudsætning for vores arbejde, at vi lykkes med vores fundraising. Og der bliver derfor også sat en del ressourcer af til den opgave. En del af de fundraisede midler i 2015 er øremærkede til projekter i 2016 og fremover. Vi har derfor taget et stort beløb med over til 2016.  Medlemmer Med 803 medlemmer imod 830 medlemmer i 2014, må vi konstatere, at medlemsantallet er for nedad-gående. Det har stor betydning, at vi har mange medlemmer. Det betyder noget at kunne ”prale” af et højt medlemstal, f.eks. i forbindelse med fundraising. Hermed en opfordring til generalforsamlingen om at hjælpe med at øge medlemstallet. Spred budskabet til familie, venner, bekendte, naboer osv.  StrategiVi har igangsat et arbejde med at udarbejde foreningens strategi for 2016 -2020. I oktober satte vi gang i en stafet, der har været vidt omkring – i Qaqortoq, Nuuk, Ilulissat, København og to gange i Vejle. Både bestyrelse, medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere har været involveret i processen. Den endelige strategi er på nippet til at være færdig til behandling og godkendelse i bestyrelsen i juni. I strategien sættes der fokus på de forandringer, vi vil skabe med vores arbejde. Der er to hovedretninger i strategiarbejdet: Børn – bedre trivsel i hverdagenUnge – uddannelse og mod på fremtiden Afslutningsvis vil jeg takke bestyrelsen for et godt år. Der er blevet løftet vigtige opgaver, og vi har haft mange gode drøftelser. Jeg ser frem til endnu et godt år …