Folketingsmedlem og ung studerende gav perspektiv til vores årsmøde

Foreningen Grønlandske Børn årsmøde havde rigtig gode folk på programmet i år, da vi mødtes i salen ved sekretariatet på Nørrebro. Først kom Aaja Chemnitz Larsen, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit med et oplæg om sit syn på indsatsen for børn i Grønland. Aaja Chemnitz Larsen er en særlig kapacitet, for den 40-årige kvinde har arbejdet med udsatte børn gennem 12 år. Både som socialchef i Nuuk, som Grønlands første børnetalsmand og nu som det ene af to grønlandske folketingsmedlemmer i København.“Med kun to grønlandske folketingsmedlemmer, så er det sådan, som jeg plejer at sige, at jeg har 32 ordførerskaber. Men når man først har arbejdet med udsatte børn, så kan man ikke slippe det felt. Det bliver ved med at være vigtigt”, lød det fra Aaja Chemnitz Larsen. Foto: Salomon SimonsenFolketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen har ikke kun politikerens perspektiv på børns trivsel. Hun har også siddet som socialchef og Grønlands første børnetalsmand. Foto: Salomon Simonsen.Aaja Chemnitz Larsens oplæg gennemgik de tal, vi har, om mængden af mistrivsel og omsorgssvigt. Et stort mindretal trives ikke.“Man skal altid bevare håbet - men det er tankevækkende, at selvom pengene på socialområdet er dér, selvom vi er i gang med en indsats og selvom vi ved, at emnet børns trivsel ligger folk på sinde, så er tallene for omsorgssvigt, misbrug af børn etc ikke faldet. Det får mig til at overveje, hvilke nye veje vi kan gå. Kan man fx kombinere faste folk i byerne med et rejsehold, som kommer og hjælper med at flytte sagerne?”, lød det fra  Aaja Chemnitz Larsen. Hun er optaget af det clash, der opstår mellem kultur, stiltiende accept af uhensigtsmæssig adfærd på den ene side og børns rettigheder på den anden - fx  når der gøres en indsats for at bekæmpe seksuelt misbrug af børn.Kan Foreningen Grønlandske Børn gøre mere, fx ved at blande sig mere i debatten, lød et spørgsmål fra vores generalsekretær Puk Draiby. “Foreningen gør jo et godt stykke arbejde. Men ja - jeg mener godt, at I kan blande jer mere i debatten. Og så selvfølgelig altid også komme med løsningsforslag.” Fokus på frivilliguddannelsenNæste oplæg handlede om Foreningen Grønlandske Børns frivilliguddannelse. Den hedder Siammartoq, altså ‘Det, der breder sig’. Projektleder Nathasja Preus fortalte om uddannelsens idé, opbygning og formål - og begyndte med at lave en lille øvelse med os, der var til stede. Vi skulle med lukkede øjne tænke på en person fra vores barndom. En person, som ikke var vores nærmeste familie, men som havde gjort en forskel for os, da vi var børn. Ved at lytte, ved at få os til at føle os ok eller på anden vis. Da rummet således blev fyldt med personer, der havde gjort en forskel for børn, forklarede projektlederen, at det er netop sådan nogle voksne, som Siammartoq arbejder på at skabe. Uddannelsen hjælper nemlig, i løbet af de to år den varer, unge grønlændere, der ellers var dem, som havde brug for hjælp, med at blive dem, der hjælper andre. Oplægget om den nye uddannelse fik ekstra liv, fordi den 22-årige deltager Salomon havde sagt ja til at at rejse fra Østjylland til Nørrebro for at fortælle om sine erfaringer med at deltage.Én af Foreningen Grønlandske Børns unge, engagerede deltagere - og stemmer - er Salomon, som deltager i vores frivilliguddannelse Siammartoq. Han fortalte om sine erfaringer på årets årsmøde. Salomon valgte at gå ind i uddannelsen på opfordring fra én af vores tidligere medarbejdere og efter en samtale med underviseren Torben Toft Nielsen “og nåja, så havde jeg plads i kalenderen”, som Salomon formulerede det med et skævt smil.Plads i kalenderen viste sig at være en god ting. For Salomon er blevet bidt - både at at være sammen med grønlandske børn, når han som del af Siammartoq-uddannelsen arbejder frivilligt i andre af vores indsatser. Og når han har påtaget sig rollen som hof-dokumentarist og fotograferer løs på frivilligtræf, på kolonier med ‘Et Bedre Liv i Danmark’ - og til årsmøder. “Det bedste er, at man være sig selv”, fastslog han.  Årsmødet blev både indledt og afsluttet af Foreningen Grønlandske Børns generalsekretær Puk Draiby.

Forrige
Forrige

Frivilligjob: Vi søger nye frivillige til ES-camp

Næste
Næste

Frivilligtræf: Sammen når vi længere