Første skoledag

Der er brug for en stærk folkeskole

Første skoledag er en festdag, men midt i glæden og forventningerne til fremtiden lurer en bekymring. Lever skolen op til sin opgave? Sommerferien er slut, og børnene har igen indfundet sig i klasselokalerne på skoler både i Grønland og i Danmark. De mindste kommer lige fra børnehaven og har allerførste skoledag, og i Grønland er det en festdag, der fejres af hele byen. At starte i skole er noget helt særligt. Forældrene flager og er fulde af forventning, og for børnene åbner der sig en helt ny verden. Børnene skal have fag som grønlandsk, dansk, engelsk og matematik, religion og arkitektur, samfundsfag, håndarbejde og gymnastik. Nogle steder står der endda personlig udvikling på skoleskemaet. Alt sammen noget der skal berige dem, dygtiggøre dem og klæde dem på til at begå sig i en moderne verden, fyldt med krav, men også med muligheder. Foto: John Rasmussen/Narsaq Foto Folkeskolen er udfordretForventningen er dog ledsaget af bekymring mange steder i det politiske system i Grønland. I 2015 blev den grønlandske folkeskole evalueret, og den fik ikke topkarakter. Evalueringen viste, at den grønlandske folkeskole er udfordret både på faglighed og kvalitet. Nedslidte rammer, udbredt lærermangel og børn der forlader folkeskolen uden den faglige ballast, de fortjener, er nogle af de forhold, der har været, og stadig bliver, debatteret i grønlandske medier.Gunver Justesen er projektleder i Foreningen Grønlandske Børn og står i spidsen for ”Sapiik” som er et projekt, hvis formål er at motivere unge til at fortsætte i uddannelse efter endt folkeskole. ” Med Sapiik arbejder vi på at styrke sårbare unges selvværd, deres deltagelse i skolen, deres mod på fremtiden og deres viden og forestillinger om forskellige fremtidsmuligheder”, fortæller Gunver Justesen. Tallene er nedslåendeOg det er et indsatsområde, der er brug for. Helt nye tal fra Grønlands statistik viser, at andelen af unge mellem 16-18 år, der ikke er i uddannelse, på efterskole eller i beskæftigelse, er steget markant inden for de seneste fem år fra 44 pct til 52 pct. ”Det er nedslående tal”, siger Gunver Justesen, ”men også tal som viser, at der er hårdt brug for indsatser på flere planer for at vende den kedelige udvikling. Ca. 80 % af de unge der deltager i Sapiik, søger ind på en ungdomsuddannelse eller efterskole, og det er et resultat, vi er glade for. Vi ved dog også, at Sapiik kun kan løfte en lille del af det store arbejde, der skal til. Det kræver en samlet indsats, hvor både politiske og private aktører må arbejde sammen for at finde veje til at vende udviklingen”. Læs mere om Sapiik her