Så modtog vi Hele Nordjyllands Håndsrækning

Det var en stolt teamleder i Foreningen Grønlandske Børn, der tirsdag eftermiddag modtog en check på 85.908,- kr. på vegne af grønlandske børn i Nordjylland.Jeppe Bülow Nielsen fortæller: ”Vi er jo en organisation, der arbejder både i Grønland og i Danmark, men ikke mindst i Nordjylland har vi arbejdet hårdt for at styrke mulighederne for de grønlandske børn, der bor her i regionen. Og det er også dem, der får glæde af håndsrækningen. Denne sommer tager vi nemlig til Qasigiannguit i Nordgrønland med en gruppe børn, der er anbragt i Aalborg Kommune”. En stor check og en stor dag. Begejstrede Sisi-børn, sammen med gode folk fra Spar Nord Fonden og fodboldspillere fra AaBBørnene, der skal afsted er fra projektet SISI. Disse børn er en særligt udsat gruppe i Danmark, nemlig grønlandske børn anbragt uden for eget hjem i danske plejefamilier eller på institution. SISI er grønlandsk og betyder ”hule”, og projektets fornemmeste opgave er at give disse børn et frirum, hvor de får lov til at udforske deres grønlandske baggrund og samtidig hjælpe dem med at forstå og acceptere, at de er anbragt.“Det bliver en vigtig rejse for de børn og en kæmpe oplevelse”, siger Jeppe Bülow Nielsen, som ikke kunne få armene ned over Hele Nordjyllands Håndsrækning: "Det er et kæmpe skulderklap for hele Foreningen Grønlandske Børn og ikke mindst for for grønlandske børn i Aalborg Kommune”.

Forrige
Forrige

Sommerferie – ja tak!

Næste
Næste

Frivilligjob: Vi søger nye frivillige til ES-camp