FGB FOR BEDRE BØRNEVILKÅR
FGB er medunderskriver på et slutdokument fra en konference i Nuuk 20.-21. november 2013 om viden og evaluering i arbejdet for udsatte børn. Mælkebøttecentret og SFI var vært for konferencen, hvor mere end 70 børneprofessionelle fra Socialforvaltninger, Sundhedsvæsenet, døgninstitutioner, forskningsinstitutioner, frivillige foreninger m.m. deltogI slutdokumentet hedder det:Generelt ser vi behov for, at sikre bedre opvækstvilkår for børn og sikre, at den viden vi allerede har i dag omsættes til konkrete indsatser. Desuden kan vi konstatere, at der fortsat er lang vej før vi lever op til lovgivningen om hjælp til børn og unge og børns rettigheder i FN's Børnekonvention.Deltagerne på konferencen forpligter sig til at bruge den viden, som de har fået på konferencen, og arbejde videre for:- At der sættes større fokus på evalueringer og dokumentation af hvilke indsatser der virker for børn, der mistrives.- At der sættes mere fokus på brugen af eksisterende viden og evalueringer om ”best practise”, og at der skal ske øget koordination på tværs af faggrupper.- At der etableres netværksgrupper og videnindsamling på tværs af fagområder, så viden kan samles og ses i en helhed. MIO vil gerne påtage sig en tovholderfunktion af dette.På den baggrund fremkom der under konferencen følgende anbefalinger til Inatsisartut, Naalakkersuisut og kommunalbestyrelserne:A. På den korte bane er der behov for:1. At der afsættes flere midler til at løfte den sociale sagsbehandling, så der bliver et overkommeligt antal sager per sagsbehandler. Derved kan der ske en hurtigere og mere kvalificeret sagsbehandling, ikke mindst af sager, der omfatter børn.2. At lokalsamfundsbaserede udviklingsprojekter, ligesom Paamiut Asasara, spredes ud til flere byer.3. At der sikres midler til at koordinere vidensindsamling centralt og basere kommende indsatser på denne samlede viden.B. På den lange bane er der behov for:
- At der udvikles en national børn- og ungestrategi, som beskriver en samlet, langsigtet plan for sikring af børns rettigheder og trivsel, som går på tværs af politiske partier og valgperioder.
- At der udvikles en strategi for kompetenceudvikling inden for daginstitutionsområdet, skoleområde og sagsbehandlingsområdet i socialforvaltningerne.
- At arbejdet for børn planlægges, organiseres og udføres ud fra barnets perspektiv og ikke ud fra de voksnes. Eksempelvis bør det landsdækkende arbejde samles i en central børn- og ungestyrelse under Social- og Sundhedsdepartementerne, hvor styrelsen udvikler ny viden og informationsmateriale til gavn for børnene på landsplan.
Derfor opfordrer vi alle ansvarlige politikere til at forpligte sig til at sikre de tilstrækkelige ressourcer, så intentionerne om at leve op til FN's Børnekonvention også vil ske i praksis. De børneprofessionelle forpligter sig samtidig, indenfor givne arbejdsvilkår, at yde en ekstra indsats for at sikre en sammenhængende og kontinuerlig indsats, hvor barnet og barnets behov er i centrum.