Dokumentation og evaluering af støtte til sårbare grønlandske forældre i Danmark

Projektgruppe søgesForeningen Grønlandske Børn søger ambitiøse studerende til at indgå samarbejde omkring dokumentation af vores sociale indsats i Danmark.Foreningen Grønlandske Børn er en moderne NGO, som i de seneste år har udvidet sin portefølje. Det største projekt vedrører ”Et bedre liv i Danmark”, som er tildelt permanente satspuljemidler på kr. 6,1 mio./årligt, og som gør brug af en helhedsorienteret indsats overforsårbare grønlandske børn og deres familier.I den forbindelse ønsker vi at få belyst effekten og værdien af vores forældrestøtte irelation til tilbuddet Et Bedre Liv i Danmark.ForældrestøtteDen støtte forældrene, der ydes til børnene indskrevet i Et bedre liv i Danmark, tager udgangspunkt i de konkrete behov og udfordringer, som den enkelte forælder måtte have. Vores medarbejdere yder en kæmpe indsats, og vi ønsker at få dokumenteret denne. Hvad er den egentlige værdi af denne støtte? Hvor meget betyder den for målgruppen? Hvor stor en socialøkonomisk effekt har den?ForventningerForeningen Grønlandske Børn søger en ambitiøs studerende eller projektgruppe til at foretage en sådan undersøgelse. Vi forestiller os, at der som udgangspunkt gøres plads til en kombineret metodisk tilgang med elementer fra både kvantitativ og kvalitativ metode i et foreløbigt researchdesign.Vi forestiller os, at en egnet studerende eller projektgruppe for eksempel er i gang med et kandidatforløb på sociologi, udviklingsstudier, pædagogik, forvaltning eller anden relevant uddannelse, eller står over for at skulle skrive et ambitiøst bachelorprojekt i et af ovenstående fag.Vi tilbyder adgang til vores projekter, tilbud og erfaring, akademisk og praktisk sparing, samt mulighed for at dække rejseomkostninger m.m.Motiverede ansøgninger og spørgsmål fremsendes til:David Randa, projektlederBalders Plads 1DK-2200 København NTlf. +45 3531 4426dr@fgb.dk

Forrige
Forrige

Ny mødregruppe i Odense

Næste
Næste

Dokumentation og evaluering af socialt arbejde