Der er behov for mødregrupper
Mødregrupperne for grønlandske kvinder i Danmark skal fortsætte
”Mødregrupperne Ananaat har en rigtig stor betydning for mange grønlandske kvinder i Danmark, så det skal simpelt hen lykkes at finde en finansiering, så vi kan fortsætte projektet”. Ordene kommer uden tøven fra projektleder Jeppe Bülow Sørensen. Han fortsætter:”Vi er kommet langt, siden vi startede tilbage i 2012. Dengang var det et tilbud udelukkende i København, men siden er mødregrupperne udvidet, så grønlandske mødre og familier både i København, Aarhus, Esbjerg og Aalborg har glæde af tilbuddet. Mere end 65 mødre har benyttet sig af tilbuddet, og pt er der også efterspørgsel på mødregrupper til grønlandske mødre i Vejle og Kolding, så behovet er der”, slår Jeppe Bülow fast. Det grønlandske fællesskab er vigtigtKvinderne udtrykker selv, at det er af afgørende betydning at mødes med andre med samme modersmål, og friheden i at kunne udtrykke sig og blive forstået er en stor del af grunden til, at kvinderne vælger mødregruppen til. Mange af kvinderne har ikke følt sig tilpas i en dansk mødregruppe. Ikke fordi de danske kvinder ikke har taget imod, men simpelthen fordi der er mange ting, de grønlandske kvinder er usikre på, både kulturelt og sprogligt.
Det har været svært for den kommunale tandpleje at komme i kontakt med de grønlandske familier. Nu kommer tandplejen på besøg i mødregrupperne. Et netværk med adgang til fagpersonerEn af de vigtige målsætninger med Ananaat er at bryde med isolation og ensomhed. Den isolation, som mange grønlandske kvinder oplever, gør det vanskeligt at fungere i hverdagen og i det danske samfund i det hele taget. Og her har mødregrupperne vist sig at være et rigtig godt afsæt til at skabe netværk – et netværk til at mødes og snakke om alt det, der presser sig på i livet med små børn, men også et netværk med adgang til fagpersoner. ”Vi arbejder meget målrettet med, at mødrene får forudsætninger for at kunne begå sig i det danske samfund efter endt barsel”, siger Jeppe Bülow Sørensen. ”Det gør vi blandt andet med individuelle samtaler og støtte i forhold til kontakt med kommune og andre offentlige instanser”. Tydelige resultaterResultaterne er da heller ikke til at tage fejl af: En stor del af kvinderne med lidt større børn er i gang med uddannelse eller arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter – og det er en succes, for langt de fleste kvinder, der benytter mødregrupperne er sårbare kvinder, og meget få er, inden de starter i mødregrupperne, i uddannelse eller arbejde. Ananaat er en brobyggerUdover de gode resultater og heldet med at integrere kvinderne i uddannelse og i jobs er Anannat også en god brobygger ind i andre kommunale tilbud, der ellers har haft svigtende held med at tiltrække kvinderne.Jeppe Bülow fortæller: ”Vi har en god kontakt til sundhedsplejen, jordemødre, tandplejen og kommunale sprogkonsulenter, som alle udtrykker, at de har opnået adgang til kvinderne, som tidligere var svær. Det har en forebyggende effekt i forhold til eventuelle senere problemstillinger, så det er en vigtig effekt af mødregrupperne”.
Se filmen om mødregrupperne her
Anannat har i projektperioden 2014-2016 været støttet af Det Obelske Familiefond samt af Soroptimisterne. Anannat fortsætter projektet lige nu for indsamlede midler. Foreningen Grønlandske Børn arbejder på en permanent finansiering.