Da verden kom til Ittoqqortoormiit

MERE FRA CAMP EAST: DA VERDEN KOM TIL ITTOQQORTOORMIIT

I fire uger hen over sommeren genlød Ittoqqortoormiit af mange sprog, duftede af fremmedartet mad, og så fik børnene nye makkere at lege og lave aktiviteter med. De kom fra hele verden og skabte dette års sommerlejr, Camp East. Et kulturmøde går altid begge veje. Så her i sommer har indbyggerne i Ittoqqortoormiit i det nordøstlige Grønland kunne dufte og smage så forskellige retter som franske pandekager, æggetærte fra Hong Kong, spansk omelet, italiensk pizza og en nudelret fra Taiwan. Alt sammen tilberedt af folk fra de lande, retten stammer fra. De var nemlig på besøg i Grønland for at deltage i Camp East, vores fire ugers intense sommerprogram med byens børn. Masser af kulturudvekslingOgså gæsterne fik nyt at dufte og smage, fx kød fra isbjørn, moskusokse og narhval – og så blev de præsenteret for den i resten af verden ret ukendte klassiker: Snobrød over åbent bål. Brødbagningen var bare ét af vores mange tilbud i Camp East. Vi kunne også invitere byens børn inden for til danseworkshops, boldspil, på fotoworkshop med nye digitalkameraer og masser af hygge med LEGO, perler, spil og maling på æsker, masker - og børneansigter. CampEast til politiken 16 De fire ugers Camp East er arrangeret i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Denmark. Årets camp blev ledet af Bebbie Petersen, som tidligere har arbejdet i vores mentorprojekt Sapiik og nu leder skolen i Ittoqqortoormiit. Ved sin side havde hun Ivik Kleist, som indtil for nylig drev Sapiik i Nuuk. Med sig havde de i alt 14 frivillige fra hele verden fra i alderen 20 til 35 år - og så to gamle kendinge fra sidste års camp i Qaanaaq, nemlig 17-årige Ungaaq og 18-årige ’Rassi’, Rasmus, som vi havde fået mulighed for at invitere med på den nye lejr. En stor verdenFremmødet af børn svingede ganske meget fra dag til dag. Nogle dage havde vi kun besøg af et par håndfulde. Andre dage op i mod 60 børn. I gennemsnit dukkede 25-35 børn op til de daglige aktiviteter. Ifølge Bebbie Petersen fik børnene i løbet af Camp East et indtryk af, hvor stor en verden, vi egentlig lever i. “Samtidig var det en kæmpe oplevelse at kunne vise andre, hvordan vi bor her og at vi, trods de udfordringer, der nu er, trives og nyder det her i Ittoqqortoormiit”, siger hun. Bebbie i fuld gang med limbo dans med børnene Og så kom skibet endeligEn udfordring for by- og lejrlivet var det, at sommerens eneste skib med friske forsyninger blev forsinket af is i fjorden. Men ifølge danske Sarah var deltagerne aldrig bekymrede for aftensmaden: “Næh, vi var bare ude i nogle lidt spændende løsninger - og en hel masse pasta”, griner hun og fortsætter: “Til gengæld var det jo en kæmpefest, da skibet endelig kom. Børnene råbte og skreg af glæde, mens fyrværkeriet bragede midt om dagen”. 

Vil du være med til at give børnene i Sydgrønland en sommer, de aldrig vil glemme?

Næste års sommercamp bliver i Sydgrønland. Her har de færreste råd til at rejse ud om sommeren og indbyggerne har ikke meget at tage sig til i byerne. Alle institutioner og fritidstilbud lukker ned, og børnene keder sig. For manges vedkommende er de overladt til sig selv.Du kan være med til at donere et beløb direkte til næste års sommercamp. Jo flere midler vi får indsamlet, jo større en oplevelse, kan vi give børnene.Støt Camp i Sydgrønland Se Camp East billedgalleri herDet bedste ved Camp East? Se de frivilliges bud her Igen i år har vores canadiske deltager Isabelle Flammia blogget på sermitsiaq.aq. Her har netlæsere i hele Grønland også kunne nyde italienske camp-fotograf Ena Granulas smukke billeder af lejrlivet. Læs hele bloggen og se flere billeder her Dette års Camp East var støttet af:Nunafonden, Nordlandair, Air Greenland, Det kongelige Grønlandsfond, Ejnar Mikkelsens Østgrønlandsfond, Carlsberg Sportsfond, KNI /a/s, Panduro Hobby, De Danske Lionklubbers Grønlandsfond, Canon og LEGO Charity

Forrige
Forrige

Camp East - Billedgalleri

Næste
Næste

Allu er et åndehul