Camp East

Camp East

Camp East blev afholdt fra den 22. juli til d. 19. august 2015 i Ittoqqortoormiit

Ittoqqortoormiit ligger isoleret i det nordøstlige Grønland på 70 grader nord. Den nærmeste grønlandske by er Tasiilaq, som ligger 945 km.mod syd. Byen har 450 indbyggere her i blandt 151 børn under 18 år. Børn og unge i Ittoqqortoormiit savner generelt aktiviteter og udfordringer året igennem, men om sommeren er byen præget af mere stilstand end sædvanligt. Mange børn bliver overladt til sig selv og vender op og ned på nat og dag, fordi det er lyst døgnet rundt om sommeren.Det primære mål var at give byens børn en sommer ud over det sædvanlige, men med campen ønskede vi også at styrke børnene i en række konkrete discipliner. Evalueringen af Camp East viser, at børnene specielt har udviklet deres evner indenfor idræt og sprog – og så har de fået en masse nye venner. Stoledans under lørdagens event (2) Der var blandt andet idræt, dans, musik, sang og diverse kreative aktiviteter på programmet i de fire uger Camp East varede. Børnene skulle få muligheden for at lære noget nyt og finde og mærke lige præcis dét, de var gode til. Derudover var det en vigtig målsætning at styrke børnenes sprogkundskaber og venskaber.Evalueringen viser, at 81 pct. af de børn, der deltog i Camp East synes, at de har lært noget nyt eller er blevet bedre til sport, idræt og dans. 68 pct. oplever, at de er blevet bedre til engelsk, 66 pct. er blevet bedre til dansk og 79 pct. af de adspurgte børn i alderen 6-14 svarede, at de havde fået en eller flere nye venner på Camp East.I Ittoqqortoormiit bor der 71 børn i alderen 6-14 år. I undersøgelsen har 47 børn deltaget i evalueringen. 66 pct. af byens børn danner altså grundlag for evalueringens resultater.Læs alle evalueringens resultater her Børn og unge lærer og udvikler sig gennem aktiviteter og mødet med de frivillige har givet børn og unge mulighed for at skabe nye drømme for fremtiden.Hver morgen mødes alle i hallen til en leg og informationer om dagens muligheder i hallen og på Skolen samt udenfor

Forrige
Forrige

Camp Q

Næste
Næste

Frivillige i Allu