Børn og unge på en hel særlig sommerferie: fra Aalborg til Qasigiannguit

Flyet var ikke mere end lige landet i Kangerlussuaq, før at børnene gik i gang med at indtage det Grønland, som for nogen var et gensyn, og for andre var forbundet med flere spørgsmål end svar. Jeppe Bülow Sørensen er teamleder i Aalborg og var med på turen til Qasigiannguit: ”Når man lander i Kangerlussuaq, er der en kæmpe fjeldside, og der gik ikke mange sekunder før børnene var styrtet op af den, og de skulle med det samme over i kiosken for at se, om der var de der specielle sodavandsflasker, som man kun kan få i Grønland”.  Forskellige minder fra GrønlandFor børnene i Sisi gælder det, at de har grønlandske forældre, men bor på danske institutioner eller har danske plejeforældre. Nogle har ingen eller få minder fra Grønland. Enkelte i gruppen forstår grønlandsk og kan tale lidt. ”Det var ret stort at opleve, at for nogle af de ældste i gruppen, var det bare som om, de var hjemme med det samme. De var meget optagede af dét med at gå i fjeldet og gå på jagt, og især en af drengene, som ellers kan synes det meste er lidt træls, livede op på en helt særlig måde, var enormt positiv, gik forrest i de aktiviteter, vi lavede og var bare et stærkt forbillede for de andre. Det var virkelig stort at opleve, hvad det gjorde for ham at være i Grønland. Han var virkelig på hjemmebane”. De bliver mødt med spørgsmålIkke alle havde en oplevelse af at komme hjem igen. For nogen var det mere en udforskning af deres grønlandske oprindelse og mødet med et land, de kun havde hørt fortællinger om. ”Vi var selvfølgelig opmærksomme på at passe på alle i gruppen, men vi blev taget så utroligt godt imod, og jeg tror faktisk at alle havde en god oplevelse med at være afsted. Selvom børnene og de unge har forskellige forhold til deres grønlandske identitet, så gælder det for dem alle sammen, at de i deres hverdag bliver mødt med spørgsmål, som ingen omkring dem kan hjælpe med at svare på. Her er de andre børn og unge i Sisi, og ikke mindst de frivillige, guld værd. De unge frivillige fra Sisi var også var med i Qasigiannguit, og de er helt uvurderlige. Deres baggrund ligner dem, der er med i Sisi, og de kan virkelig hjælpe Sisi-børnene med at svare på nogle af de spørgsmål, de helt naturligt har”. Der skal følges opHjemme igen vurderer Jeppe, at det var en rigtig god tur: ”Nu er vi lige kommet hjem, og der ligger noget arbejde foran os med at følge op på de ting, der eventuelt er sat i gang hos børnene og de unge. Men jeg tror virkelig på, at det har været af stor og vigtig betydning at lave sådan en tur. Forhåbentlig har turen givet noget afklaring og stolthed omkring, hvem de er. Når man er barn, der er blevet anbragt og på en eller anden måde har en oplevelse af at være blevet valgt fra, så er det virkelig noget, man har brug for, slutter Jeppe.