Bisidning holder hånden under de mest sårbare børn

En samarbejdsaftale forhandles i disse dage på plads mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Foreningen Grønlandske Børn. En samarbejdsaftale vil betyde, at børn i Kommuneqarfik Sermersooq får stillet en najorti til rådighed, hvis de har en socialsag i kommunen. Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommune har indgået en lignende aftale med Foreningen Grønlandske Børn. Najortien er barnets bisidder og har til opgave at sikre at barnet høres og inddrages i behandlingen af barnets sag. Najorti kan også skubbe på, at sagen kommer i gang. Ordningen er på vej ud og arbejde i hele Grønland.Nike Berthelsen, sekretariatsleder i Foreningen Grønlandske Børn i Nuuk fortæller: ”Vores mål er, at alle børn i Grønland skal have adgang til bisidning. For Kommuneqarfik Sermersooq betyder det, at det er et tilbud, der skal gælde i Nuuk, såvel som i alle andre byer i Kommuneqarfik Sermersooq. En del af vores arbejde er at uddanne tilstrækkeligt mange najortier, så vi kan samle et korps, der kan træde til i alle dele af kommunen”.På vej til TasiilaqSom en del af arbejdet med at rekruttere najortier, der kan arbejde i Kommuneqarfik Sermersooq, er Foreningen Grønlandske Børn på vej til Tasiilaq. ”I Tasiilaq skal vi uddanne nye najortier, og vi har en række møder for at få overblik over vilkårene for sagsbehandlingen. Det er vigtigt, at vi kender forholdene, så najortierne kan hjælpe børnene på den bedst mulige måde”, siger Nike Berthelsen.I kølvandet på dokumentaren ”Byen hvor børn forsvinder”, har Tasiilaq været omdrejningspunkt for en del debat om de mange udsatte børn, der er i byen. Til det siger Nike Berthelsen: ”Det er forfærdeligt og uacceptabelt, at børn oplever omsorgssvigt og overgreb, ofte begået af voksne, der burde passe på børnene. Det er et kæmpe svigt, og alle, både organisationer, kommuner og civilbefolkningen skal bidrage til at finde løsninger til at undgå, at de massive svigt sker. Det kræver voksne, der er parate til at tage et ansvar. Najorti er én måde, hvorpå vi som voksne kan tage det ansvar, vi har, alvorligt.”