Bestyrelsesformanden beretning om året 2017 - og lidt om det, der kommer i 2018

2017 har været endnu et spændende år for Foreningen Grønlandske Børn. Vi har undersøgt, udviklet og udrettet på en hel masse forskellige områder – stort som småt. I denne beretning vil jeg sætte fokus på tre områder, som især har været i fokus i 2017 og som også vil være i fokus i 2018. De tre områder er:

1. Foreningens organisatoriske forankring i Grønland. Vi har taget nogle vigtige skridt i forhold til den organisatoriske forankring af foreningen i Grønland.
2. Fastholde og styrke samarbejdsrelationer. Vi har indgået nogle spændende samarbejdsrelationer. Og vi kan mærke at andre organisationer – private som offentlige i stigende grad tager initiativet til et samarbejde. Ligesom vi selv tager initiativ til samarbejde.
3. Og ikke mindst er det lykkedes at sikre finansiering til de projekter og indsatser, hvor finansieringen ophørte i løbet af 2017. Det betyder, at vi har fastholdt eksisterende projekter, både i Grønland og Danmark – og at vi i 2018 kan udvide enkelte projekter til nye byer i Grønland og Danmark.

De tre punkter afspejler de overordnede mål vi tilbage i 2016 satte med Strategi 2020. Det afspejler, at vi gennem året har arbejdet målrettet med at realisere strategien. Bestyrelsesformand Kirsten Bitsch talte for en fuld sal til årets generalforsamling. I det følgende vil jeg fortælle, hvad der er sket i 2017 på de tre områder, og afslutte med en kort gennemgang af vores aktiviteter i Grønland og Danmark.

1. Vores organisatoriske forankring i Grønland

I formandens beretning sidste år fortalte vi, at vi i 2017 ville have fokus på den organisatoriske forankring af foreningen i Grønland.  Det var et arbejde, vi satte i gang i 2016 i forlængelse af Strategi 2020, og således en fortsættelse og styrkelse af den indsats.Maj 2017 ansatte vi en leder af sekretariatsafdelingen i Nuuk, Nike Berthelsen, der med sit lokale netværk og kendskab samt en baggrund i Kommuneqarfik Sermersooq, har bidraget væsentligt til at styrke Foreningen Grønlandske Børns samarbejde med lokale organisationer og institutioner, samt vores netværk og synlighed i Grønland.Det har betydet, at FGB gennem det sidste års tid blevet mere og bedre forankret lokalt i Grønland. Vi har udvidet vores samarbejdsfelt, og deltager mere aktivt og spiller en væsentlig rolle i Grønland. Fx har foreningen fået en plads i PISIU – Det Kriminalpræventive Råd i Grønland og deltager i flere arbejdsgrupper omkring indsatsen på børneområdet, både kommunalt og i Selvstyre-sammenhæng. I januar 2018 ansatte vi en projektleder i Nuuk, som har overtaget projektledelsen af vores ungeprojekter i Grønland (Sapiik og Ilinniartut) – et skridt mere i retning af en stærk og bæredygtig sekretariatsafdeling i Nuuk.  Både leder af sekretariatsafdelingen i Nuuk og den nye projektleder er dobbeltsprogede, så de behersker både grønlandsk og dansk.Jeg vil hermed gerne fremhæve, at foreningen i langt højere grad end tidligere arbejde med at kommunikere på grønlandsk. De grønlandsktalende medarbejdere i Nuuk gør selvfølgelig den helt store forskel i den sammenhæng.  Derudover udkommer årsberetningen på grønlandsk for andet år i træk. De seneste foldere er på begge sprog. Og vores hjemmeside går ganske snart i luften på grønlandsk – forhåbentlig lige før sommerferien.

2. Samarbejdsrelationer i Grønland og Danmark

Det er et mål for os at indgå i samarbejdsrelationer – det er og skal være en del af vores DNA. Fordi vi tror på og oplever sociale indsatser bliver bedre, når der samarbejdes om dem. Vi oplever selvfølgelig nogen gange, at andre organisationer får penge til noget, vi gerne vil lave. Eller får gode ideer, vi også kunne have fået. Men i stedet for at blive ”fornærmede”, søger vi at indgå i et samarbejde med pågældende organisationer. Og vi oplever, at vi både kan være med til at styrke indsatsen og samtidig lære en masse nyt.Derfor er der også i 2017 indgået mange gode samarbejdsrelationer. Og det er selvfølgelig et arbejde, der rækker ind i og fortsættes i 2018. Her vil jeg blot nævne nogen:GrønlandI Grønland har vi gennem hele 2017 haft et fantastisk godt samarbejde med børnerettighedsorganisationen MIO omkring etablering af børnebisidderordningen Najorti. MIO har været en vigtig samarbejdspartner i forhold til at give Najorti vind i sejlene.MIO trækker sig ud som aktiv part i bisidderordningen, nu hvor ordningen er etableret og skal bredes ud til flere byer.  Dette er helt i tråd med målsætningen for MIO. Men MIO har fortsat en aktie i bisidderordningen som sparringspartner. Vi har også fået opdyrket et godt samarbejde med Socialstyrelsen i Grønland om, hvordan Najorti får en aktiv rolle i udmøntningen af den nye Lov om støtte til børn (loven trådte i kraft juni 2017), og helt konkret den nye paragraf omkring børns ret til en børnebisidder. Det er planen, at Foreningen Grønlandske Børn skal uddanne de kommende børnebisiddere. Det håber vi også, at den nydannede regering er indstillet på.Vi har i 2017 etableret et tæt samarbejde med Uddannelsesstyrelsen i Grønland på deres initiativ og om gennemførelse af en introduktionscamp i Danmark for grønlandske unge, der skal starte på efterskole her. Samarbejdet om introduktionscampen betyder, at vi også har fået et samarbejde om Allu, der er Foreningen Grønlandske Børns allerede eksisterende netværk for grønlandske efterskoleelever i Danmark. Et samarbejde, der understøtter projektet her og nu og på sigt understøtter forankringen og fortsættelsen af Allu.Og ikke mindst oplever vi et rigtigt godt samarbejde med lokale kræfter rundt omkring i de grønlandske byer, hvor vi kommer med vores projekter og aktiviteter – fx summercamps, workshops og filmfremvisning, børnebisidderordningen osv.Samarbejde i DanmarkOgså i Danmark oplever vi et godt netværk og samarbejde lokalt i de byer, hvor vi er med vores indsatser – både med andre organisationer, fx De Grønlandske Huse, Kofoeds Skole mv - og kommunale instanser i de forskellige byer foreningen er aktiv i. Det er et samarbejde, vi har været med til at bygge op gennem årene, og vi kan mærke, at når vi går sammen, får vores indsatser større effekt, fordi vi kan byde ind med det, vi hver især er gode til.Vi har også prioriteret at være med i nogle landsdækkende netværk her i landet, og som arbejder mere generelt med børns vilkår i Danmark. Fx netværket ’Børn i fattigdom nej tak’, hvor en bred vifte af organisationer er gået sammen om at råbe op over for den stigende børnefattigdom, der er en konsekvens af kontanthjælpsreformen, og som også rammer mange af de grønlandske forældre og børn, vi møder. Og vi er med i et netværk omkring FN’s børnekonvention, hvor vi sammen med øvrige organisationer på børneområdet holder øje med, at vi også i Danmark overholder børns rettigheder. Senest er vi gået sammen med Ungdommens Røde Kors og Operation Dagsværk omkring deres projekt om oplysning om Grønland til skoler i Danmark og efterfølgende den indsats i Grønland, som der bliver samlet penge ind til.

3. Finansiering: Fastholde og videreudvikle eksisterende projekter, både i Grønland og Danmark

Som nævnt i indledningen stod vi i 2017 med en række store projekter, hvor finansieringen – flerårige projektbevillinger - ville høre op. I Danmark var det Mødregrupperne Anaanat og efterskoleprojektet Allu. Det er i 2017 lykkedes at lande en treårig bevilling til Allu og en bevilling til Anaanat, der løber frem til slutningen af 2018. I Grønland var der brug for at finde nye midler til at fortsætte blandt andre børnebisidderordningen Najorti.  En række mindre donationer har sikret midlerne til at fortsætte både i 207 og 2018.Det er altid dejligt at lande nogle store og langvarige bevillinger. Det giver arbejdsro og mulighed for at skabe kontinuitet (forkortet af red.)Opsummering: Opsummerende har vi har modtaget midler fra en lang række forskellige bidragydere: medlemmer, privatpersoner, fonde, legater, virksomheder, kommuner og offentlige puljer. Tilsammen betyder det, at vi har kunnet opretholde vores aktivitetsniveau, udvide til enkelte flere byer, og som det vil fremgå af regnskabet, har vi kunnet tage en del af de fundraisede midler i 2017 med over i 2018 og årene fremover.Et kort rids over indsatsen i Grønland I 2017 har vi arbejdet med 5 forskellige projekter:

• Børnebisidderordningen Najorti.

Formålet med Najorti er at støtte børn, der har en socialsag i kommunen, i at blive inddraget i og forstå, hvad der foregår i deres egen sag ved at give dem mulighed for at få en bisidder med til møderne i kommunen. I nogle sager handler det om at få hjælp til at få sagen i gang i kommunen. Projektet er i Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk. Og, håber vi, vil de kommende år udvides til flere byer i Grønland.

• Sommercamp i Qaanaaq

Sommerlejren 2017 blev afholdt i Qaanaaq. Det er fjerde år i træk, vi afholder sommerlejr med deltagelse af frivillige fra en række forskellige lande. Igen nogle fantastiske uger med møder på tværs af kultur og sprog.  I år har vi fået mulighed for at afholde sommerlejr i to byer – Paamiut og Ittoqqortoormiit. Blandt andet fordi Kommuneqarfik Sermersooq har valgt at give økonomisk støtte til sommerlejrene.

• Sapiik

Sapiik handler om inspiration, viden og motivation til unge i 9.-10 klasse, så flere unge fortsætter i uddannelse efter folkeskolen. I slutningen af 2017 blev projektet udvidet til skolen i Maniitsoq, på foranledning af kommunen, som faktisk finansiere projektet i 1½ skoleår. Sapiik er deruover fortsat i Ilulissat, Qaqortoq og Nuuk.

• Mentorordningen Illiniartut

Mentorstøtte til unge første år på ungdomsuddannelse i Nuuk. Et af de få projekter der i 2017 er stødt ind i vanskeligheder. Det har i indeværende skoleår været svært at gøre unge interesserede i at få en mentor. Samtidig fortæller det store frafald fra ungdomsuddannelserne os, at der er behov for støtte. Så vi er i gang med finde ud af, hvad vi skal gøre anderledes, for at unge siger ja til en mentor.

• Undervisningsfilmen Ikioqatigiitta

”Ikioqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad?” er en grønlandsksproget undervisningsfilm om forældreskab og et redskab til fagfolk, fx fra familiecentre, til deres arbejde med forældre, der har brug for støtte til forældreskabet. Når vi er i en by er alle, som arbejder på børneområdet inviteret med til filmvisning og workshop – også fra de nærliggende bygder. På workshoppen vises filmen, og der arbejdes med, hvordan fagfolkene kan bruge undervisningsfilmene i andre sammenhænge – fx forældremøder i børnehaven, eller til familiesamtaler i familiecenteret. Så viden kan brede sig som ringe i vandet.Workshoppene er meget velbesøgt, og vi hører efterfølgende fra deltagerne, at de har gjort god brug af undervisningsmaterialet. Vi har gennemført workshops i forskellige byer i Grønland med filmen siden 2015. I 2017 har to af vores medarbejdere fra sekretariatet i København været i Upernavik og Uummannaq, Maniitsoq og Sisimiut. I 2018 har der været workshops i Paamiut og i efteråret kommer der workshops i Qeqartarsuaq og Aasiat. Det betyder, at hvis vi får rejst midler til at afholde workshops i Narsaq, Nanortalik og Ittoqqortoormiit i 2019 har vi været i alle byer i Grønland!Et kort rids over de væsentligste aktiviteter i Danmark:I Danmark har vi i 2017 har vi blandt andet arbejdet med følgende 5 store projekter:

• Et Bedre Liv i Danmark – for børn og unge fra 8-16 år og deres familier. Fokus i de kommende år er blandt andet på de ældste børn – at skabe forudsætninger for og bygge bro til deres videre forløb i uddannelsessystemet, og også fokus på ungdomsliv. 2018 afholdes der fx fælles ungekolonier med unge fra alle de byer BLID er i.

BLID er fortsat i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg.

• Mødregruppen Anaanat

For sårbare grønlandske mødre og småbørnsfamilier og for at støtte til en god start på forældreskabet. Anaanat er også fortsat i ovennævnte byer. I starten af 2018 udvidede vi til Vejle og er ved at etablere en mødregruppe dér.

• Projekt Sisi

Weekendkolonier og netværk for anbragte grønlandske børn i Aalborg og omegnskommuner. Det særlige i år er, at den årlige sommerlejr går til Qasigiannguit i Nordgrønland. 13 børn – nogle for første gang – rejser med medarbejdere og frivillige en uge til Grønland.

• Frivilliguddannelse Siammartoq

Blev der fortalt om tidligere i dag - læs mere her – og som sagt en uddannelse for sårbare unge grønlændere.

• Efterskoleprojektet Allu

Er også nævnt tidligere. Her handler det om at støtte grønlandske efterskolelever i Danmark til at gennemføre og få et godt efterskoleophold så de vender godt rustede tilbage til Grønland.Afslutning og taksigelse:Vi har ca 100 frivillige i Foreningen Grønlandske Børn. De frivillige udfylder en vigtig rolle i børnenes liv og i FGB’s liv. Uden de frivillige ville vi ikke kunne udrette så meget, som vi gør. Også en stor tak til ledelse og medarbejdere i Grønland og Danmark for en meget ihærdig og engageret indsats. En stor tak til alle vores mange bidragydere – private, fonde, virksomheder mv.  Uden den støtte ville der ikke være en Foreningen Grønlandske Børn. Afslutningsvis vil jeg takke jer medlemmer for at bakke op om det vigtige arbejde og bestyrelsen for en god indsats og et godt år.