Mentorer spejler de unge positivt
Udfordringerne kan være mange – og de kan se meget forskellige ud, når grønlandske unge kæmper med at finde fodfæste i Danmark. Manglende forventninger og tro på sig selv er nogle af de væsentlige barrierer for at få et godt unge- og voksenliv.
Ifølge Jeanne Funch Asmussen, som er chef for børne, unge- og familieindsatsen i Danmark, er der mange gode grunde til at vende blikket mod de unge og styrke indsatsen netop i overgangen mellem barn og voksen.
“Med ungdomslivet følger der en række valg, som har betydning for det liv, de unge kommer til at leve som voksne. Det kan opleves som et tungt ansvar, som kan være både sårbart og vanskeligt at håndtere, ikke mindst for de unge, vi møder, som har flere barrierer i deres liv. Det er både sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige barrierer, og mange har en opvækst, der påvirker deres trivsel og livsmuligheder negativt. Det gør dem ekstra sårbare i ungelivet, og flere snubler”.
Negativ selvfortælling står i vejen
Manglende tro på egne evner er en væsentlig barriere, noget som ofte forstærkes i mødet med negative forventninger, som man kan møde i Danmark. “Jeg har hørt flere unge give udtryk for, at de ikke tror på, at de kan lykkes med det, de drømmer om. Det er en selvfortælling, vi vil have vendt på hovedet”, siger Jeanne.
Støtte og kærlige skub
I indsatsen Suluk får hver ung en mentor, som går lige ved siden af dem gennem længere tid. Jeanne fortæller:
“Fra vores øvrige ungeindsatser kan vi se, hvor afgørende en betydning det har, at der er én person, der udgør en stabilitet, og som spejler den unge i et opbyggeligt og
positivt billede. De unge har brug for den kontinuerlige støtte, men også for kærlige skub. For mange grønlandske unge kræver det faktisk et mod og en helt ny tænkning for at kigge på dét, de kan og er gode til”.
Nuka Abelsen er 48 år og arbejder som selvstændig med grønlandske familiesager for kommuner og private – og så er han mentor for Ole Kristian Lyberth. Ole Kristian er 24 år og læser til teater-, event- og av-tekniker i København - en uddannelse han er kommet i gang med i kraft af støtten fra Nuka. Nuka og Ole Kristian mødes cirka en gang om ugen og snakker i telefon flere gange om ugen.
Nuka fortæller: “En af mine opgaver er at få Ole Kristian til at få øje på sine styrker, dem har han rigtigt mange af. Men også at være nysgerrig sammen med ham på det, der står i vejen. Jeg tror på Ole Kristian, det tror jeg godt, han kan mærke. Ole Kristian skal ikke imponere mig, og jeg kommer aldrig til at dømme ham. Jeg har ikke en holdning til hvilken vej, Ole Kristian skal gå; mit råd kan ramme skævt. Men jeg kan være med til at vurdere konsekvenserne ved de valg, han træffer i sit liv”.
Der er en stor ærlighed i forholdet mellem Nuka og Ole Kristian. Nuka fortæller: Jeg har måtte sige til Ole Kristian, at det ikke er en snakkeklub. Jeg vil gerne lytte, men vi skal også fremad. Det er ok at være nede og være dér lidt og samle kræfter, men man kan ikke blive der i fosterstilling. Man bliver nødt til at komme op igen og komme videre.
Ole Kristian har det godt med den ærlighed og ligefremhed eksisterer mellem dem:
“Nuka lytter, men kan også minde mig om at jeg selv har et ansvar og lidt provokerende sige, at jeg skal komme ud af offerrollen. Men jeg ved, at han siger det til mig for at motivere mig til at gøre noget, der er godt for mig, som gør, at jeg flytter mig og udvikler mig. Der er meget, jeg ikke ville have opnået, hvis ikke Nuka pressede mig lidt”.
Vil du være mentor og have en afgørende betydning for en ung? Klik her