Ittoqqortoormiit er et af de mest isolerede samfund i
verden, beliggende som "porten til Nordøstgrønland" næsten 1000 km.
nordøst for det største beboede område i Østgrønland, Tasiilaq.
Det samlede indbyggertal er ca. 500. Fangst er det primære
indtægtsgrundlag, men indtjeningen er faldende.
Værestedet Kutsadda har været under forberedelse siden 1993 og
blev realiseret gennem et samarbejde mellem kommunen, hjemmestyret
og foreninge. Præcis som i Nanortalik er stedet åbent for alle børn
i alderen 4-14 år. I 2001 fik vi 870.000 kr. fra Augustinus Fonden
til istandsættelse af Kutsadda, og i 2002 fik vi igen 170.000 kr.
fra fonden til en tilbygning. Den 1. januar 2005 overgik Kutsadda
til at blive en selvejende institution.
"Kutsadda's formål er at børnene gives en hverdag præget af
orden, overskuelighed for forudsigelighed, især for de børn som har
et stort indvendigt rod og kaos, der skal bearbejdes.
På værestedet har tingene sin plads. Det giver ro og
overskuelighed i hverdagen, der er direkte til gavn for barnet.
Reglerne bliver defineret fra starten, så der er sunde og faste
rammer. Et vigtigt mål er legeledes at reducere barnets oplevelse
af skyld og samvittighed overfor selv selv, samt opbygge nye og
bedre metoder tiletablering af kontaktforhold med øvrige i
samfundet.
Miljø og atmosfære er præget af tryghed og tillid, og der findes
personer, som besidder faglige kompetencer og integritet, samt stor
personlig rummelighed. Børnene kan få hjælp til deres
problemstillinger i et roligt og trygt miljø med kontinuitet og en
velstruktureret hverdag". (Fra Kutsadda's årsberetning 2007).
Værestedet Kutsadda
Ålborgvej B 182
3980 Ittoqqortoormiit
e-mail: kutsatta@greennet.gl
Du kan downloade Kutsadda's årsberetning 2008 ved at klikke her.