fgb_sisi.png

En tryg barndom og en god fremtid


Alle grønlandske børn og unge har ret til et godt liv. Lige meget hvor de befinder sig.

Vi arbejder for, at alle grønlandske børn får et trygt og godt børneliv. Både de børn der bor i Grønland og de børn der vokser op i Danmark. Vores fornemmeste opgave er at sikre, at børnene får positive erfaringer, der giver dem en tro på sig selv og egne evner. Lige meget om de bor i Esbjerg eller i Kullorsuaq.


“Jeg var en genert pige, nu er jeg bare rigtig åben overfor alle mennesker. Jeg føler, at livet er blevet meget nemmere.”

— citat fra en ung fra indsatsen Sisi, et netværk for grønlandske børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem i danske plejefamilier eller på institution.

Har du brug for en bisidder?

Bor du i Grønland og har en socialsag i kommunen? Så har du ret til en Najorti.
En Najorti er en voksen, som kan bistå dig i kontakten til myndigheder og som kan gå med dig til møder i kommunen.

Børnenes sang

I vores netværk for grønlandske børn, der er anbragt uden for eget hjem i danske plejefamilier eller på institution, kommer børnene på weekendkolonier og sommercamps. Her får de mulighed for både at have det sjovt sammen med ligesindede og samtidig bearbejde det tab, det er at blive anbragt uden for hjemmet. Børnene i netværket har lavet en sang om fællesskabet. Lyt og se med her.

Om os

Med syv aktuelle projekter og næsten 100 engagerede frivillige er vi til stede i samtlige grønlandske byer og bygder, samt i både København, Århus, Aalborg, Esbjerg og Vejle. Grønlandske Børn når hvert år flere end 1100 børn og unge og deres familier. Vores projekter spænder vidt og favner børn og unge fra 0-23 år. I 2022 afholdte vi fx 248 fællesaktiviteter, som weekendture, fællesspisning og klubaftener og over 800 én-til-én-aktiviteter mellem vores medarbejdere og grønlandske børn og unge, som fx lektiehjælp, bisidning i møder, m.v.  

Vores aktiviteter er vedvarende, lokalt forankrede og fokuserer på at gavne børnene og de unge på den lange bane. Hvis vi skal forbedre vilkårene for børn i Grønland – og for grønlandske familier i Danmark – kræver det en stædig og insisterende indsats, og den kan vi kun gennemføre, fordi vi ikke er alene. Vores indsats er ubetinget afhængig af støtte fra privatpersoner, virksomheder, organisationer, offentlige institutioner og ikke mindst private fonde.

Seneste nyt